- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ekstra gear til DSG: Nu med 7 trin


Tekst: Søren Clauding - januar 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For fem år siden præsenterede Volkswagen verdens første dobbelt kobling gearkasse: 6-trins DSG gearkasse. Siden er der solgt over én million 6-trins DSG gearkasser. Indenfor de første 11 måneder af 2007 blev der solgt 364.000. Og nu udbygges den med endnu et trin. Fordelen er bl.a., at den er mere brændstoføkonomisk og mere miljøvenlig.

DSG til serieproducerede biler i mellemklassen
Den nye 7-trins DSG vil være tilgængelig også for de mindre motorer, op til drejningsmoment på 250 Nm. Den introduceres først i Golf, siden i Golf Variant og Golf Plus – i forbindelse med den nyeste TSI (90 kW / 122 HK) motor og bestselleren TDI motoren (77 kW / 105 HK). Den mest bemærkelsesværdige enkeltdel i DSG er dobbeltkoblingen. Sammenlignet med 6-trins DSG er der ingen ”våd” kobling i den nye transmission – der er med andre ord tale om en kobling, der ikke løber i oliebad - men er helt ”tør”. Dét er verdens første i DSG teknologi. Dette – sammen med andre modifikationer – har medført betydelige effektivitets forbedringer. Og resultatet: endnu lavere brændstofforbrug, emissionstal og endnu større komfort og køreglæde.

16,9 km pr. liter benzin
En VW Golf med den nye 122 HK TSI motor og 6-trins manuel gearkasse har et gennemsnits benzinforbrug på 15,9 km/l i gennemsnit. Når den samme Golf TSI kombineres med den nye 7-trins DSG, bliver brændstoføkonomien endnu bedre. 16,9 km/l i gennemsnit præsterer den. Tilsvarende reduceres CO2 udslippet fra 149 g/km til 139 g/km. Sammenlignet med en traditionel automatgearkasse med konverter, er den nye DSG 20% bedre.

DSG andelen stigende
Da 7-trins DSG nu også kan fås til mindre motorer, forventes et spring i stigningen for andelen af biler, der internationalt sælges med DSG. I de sidste fire måneder af 2007 steg DSG andelen i Golf klassen – selv uden 7-trins DSG – til 9%. Gennemsnittet for hele Golf modelprogrammet var 10%. For Golf Plus blev gennemsnittet i 2007 godt 12%, for Jetta godt 13% og for EOS godt 14%. 24% af alle Touran købere valgte dobbelt kobling transmissionen sidste år. Det var tilsvarende 22% for Passat og 28% for Passat Variant.

 

 


 

Trenden imod gear automatik – når det gælder DSG – er således helt klart stigende.

Produktionen begyndte i november 2007 i Kassel
Den sidste uge i november 2007 blev serieproduktionen af den nye DSG gearkasse sat i gang. Efter planerne skal der bygges 750 7-trins DSG om dagen i de kommende år. Hvis efterspørgslen stiger endnu mere, kan produktionen sættes op til 1500 7-trins DSG om dagen, ved at etablere endnu en produktionslinie. Til sammenligning bygges der for tiden 1500 6-trins DSG i Kassel hver dag.

 

Læs også vores test af VW Touran med DSG gear - omend det "kun" er 6-trins versionen>>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt