- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Danmarkspremiere:

Ny Kia Carnival - en helt anden verden


Tekst: Søren Clauding - september 2006

Foto: Vivi Siiger - klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kia introducerer i begyndelsen af oktober den nye Kia Carnival i Danmark. Kender man den hidtidige model – en rigtig stor multibil, der mest er blevet solgt i autocamper-versionen – så er det med at frigøre sig for fordommene. Den nye er intet mindre end ”en helt anden verden”.

 

Den gamle var rigtig stor – lidt for stor for mange, mener man hos Kia. Den nye er kortere, men den er også lidt bredere, så den rummer stort set det samme. Det er måske på længden, man skal se forskellene – men i hvert fald på funktionen.

 

Kører godt

Det første møde med den nye Carnival gav et klart signal om helt andre køreegenskaber. Groft set var den hidtidige en udmærket bil til at køre ligeud i. Den nye kan også dreje! Forstået på den måde, at køreegenskaberne har fået et kraftigt skub i den rigtige retning – det er blevet ret godt, for slem var forgængeren heller ikke.

 

Den nye Carnival har fået et helt andet udseende – så meget som man nu kan give en stor multibil et andet look. Den er designet i overensstemmelse med Kias seneste designfilosofi, en pæn og nydelig bil, der ikke virker så anmassende som den gamle.

 

Succes med camper

Kia havde stor succes med den hidtidige Carnival, mest fordi Camper-udgaven var så attraktiv, ikke mindst i sammenligning med konkurrenterne.

 

"Egentlig var det den danske Kia importør, der i sin tid fandt på at bygge en multibil om til autocamper og derved spare et klækkeligt beløb i afgifter," fortæller adm. dir. Jens Bjerrisgaard fra Kia Motors.

 

Siden har konkurrenterne i rigt mål luret Kia kunsten af og den nye Carnival er på ingen måde enerådende på markedet.

 

Men den er næsten enerådende, når det gælder om at kunne rumme 6 personer i camper-versionen. SsangYong Rodius kan rumme 7, men den er markant større end Kia Carnival.

 

Bygger selv

Kia får ikke bygget Carnival om til camper ”ude i byen”. Importøren står selv for ændringerne og resultatet er blevet en model, der faktisk kan bruges til camping, hvis man vil. Måske er det i overkanten, at være de fire personer inde i bilen, som den på papiret kan rumme. Men det må være ret ubehageligt at sove fire i så lille et rum.

 

De fleste vil nok også mest købe bilen fordi den har plads til mange og prisen er moderat.

 

Den nye Carnival koster som autocamper på hvide nummerplader 300.000 kroner. Det er mere end forgængeren, men man får også ESP, seks airbags, fire el-sideruder (til trods for at Carnival meget praktisk er forsynet med skydedøre til den bageste del af kabinen) og en noget kraftigere motor med i købet.

 

Flere heste

Hidtil har maskineriet ydet 144 hestekræfter, mens den nye 2,9 liters commonrail turbodiesel præsterer 185 hk og har et moment på ikke mindre end 343 Nm over hele intervallet fra blot 1500 til 3500 omdr./min. Hemmeligheden bag dette ligger bl.a. i en nykonstrueret turbolader med variabel geometri, så turboens skovhjul ændrer sig – styret af omdrejningstal, belastning osv.

 

Kia Carnival vil blive leveret i to udstyrsvarianter. Den billigste hedder LX og koster som camper de nævnte 300.000 kroner. Den kan også fås på gule nummerplader – her er prisen 200.000 kroner excl. momsen på 39.000 kroner.


Kia Carnival har skydedøre og en stor bagklap som letter tilgængeligheden meget.

 

Bagfra syner den nye Carnival af mindre end den er. Men den rummer plads til 6 personer.

 

Adm. dir. Jens Bjerrisgaard fra Kia Motors fortæller, at Kia var det første, der byggede en autocamper ud af en multibil. Det er man fortsat med og står også selv for ombygningen af den nye Carnival til camper.

 

Carnival reel plads til overnatning og er indrettet, så den kan bruges til egentlig camping, hvis man har brug for det.

 

2,9 liters dieselmotoren yder 185 hk og med den går den nye Carnival 12,8 km/l.


Mere udstyr

Den dyre variant hedder EX. Den koster blot 20.000 kroner mere i van-udgaven og 30.000 oveni som camper. Hér inkluderer udstyrspakken bl.a. 2-zone klimaanlæg foran, 16” alufælge, klapbord mellem forsæderne, cruise control, læderrat og flere andre detaljer.

 

Automatgear er en option – det koster 15.000 kroner ekstra i camper-udgaven og 11.000 i van-udgaven.

 

Link til importøren 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt