- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ny Fiat Bravo i 2007


Tekst: Søren Clauding - november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiat har løftet sløret for den nye Fiat Bravo. Med Bravo’en introduceres også en splinterny motorfamilie, og på bilens front debuterer Fiats nye logo, som markerer nye tider hos den italienske bilproducent.

Fiat Centro Stile, som står bag bilen, har givet Bravo’en et moderne, elegant og stilsikkert ydre, mens substans har været et nøgleord i udviklingen af bilens indre. Den nye Fiat Bravo har dermed mere at byde på end sit ydre.

Som den første Fiat-model får den nye Bravo desuden æren af at præsentere Fiats helt nye logo, der med tiden skal pryde samtlige modeller.

”Den nye Bravo signalerer meget tydeligt vores nye strategi og fremtidige linje – nemlig at lave kvalitetsbiler, som udstråler moderne italiensk design, når det er allerbedst.

 

"Derfor har vi også valgt at lade Bravo’en lancere vores nye logo,”

 


 

siger administrerende direktør i Fiat Automobiler Danmark, Niels Rønnebech.

Indvendigt er der kræset for detaljerne og lagt vægt på materialer af høj kvalitet. Kabinen er rummelig (434 cm lang, 179 cm bred og 149 cm høj). Og bagagerummet er på hele 400 liter, hvilket er særdeles højt for Bravo’ens klasse.

Den nye Bravo er også en livlig bil, takket være de mange forskellige motorer, der at vælge imellem. En helt ny familie af turbo T-JET 1.4 benzinmotorer med henholdsvis 120 og 150 hk får deres debut i Bravo’en. De nye motorer er kendetegnede ved en kombination af lavt brændstofforbrug og udsøgt ydeevne. I motorprogrammet finder man desuden de velkendte turbodiesel 1.9 Multijet med henholdsvis 120 og 150 heste samt en 1.4-benzinmotor med 90 hk.

 

 


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt