- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


First World Testdrive: Chevrolet Captiva

Stærkt kort blandt SUV'erne


Tekst: Søren Clauding - 4. juli 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danskerne er blevet storkøbere af de såkaldte "SUV" (Sport Utility Vehicle). Mest på gule nummerplader, fordi det er billigst og man for prisen får meget plads og mange funktioner. Men også fordi de fjernøstlige bilproducenter for alvor er begyndt at blande sig. Det er navne som Suzuki, Hyundai og Kia, og de har sædvanen tro presset priserne til glæde for alle de bilkunder, der har brug for den slags biler.

 

Nu kommer der snart endnu en spiller på banen og det bliver markedet næppe mindre af. Det er Chevrolet, der efter at have overtaget koreanske Daewoo har sprøjtet gode lavprisbiler på markedet. Chevrolet, der er et mærke under verdens største bilproducent, General Motors, præsenterede på Geneve Motor Show i marts en stærk deltager i SUV-klassen. Den hedder Captiva og den har man netop introduceret for pressen på udfordrende veje i det nordlige Slovakiet og sydlige Polen.

 

Chevrolet Captiva kommer først til Danmark i september, men bilen skaber givet vis sin egen niche på SUV markedet. Hvor Kia (Sorento) og Hyundai (Santa Fe) er bløde komfortable flydere med udmærkede off-road egenskaber, er Chevrolet Captiva nemlig stramt sat op og i højere grad rettet ind imod at løse de behov, de hovedsagelig bliver stillet overfor – og det foregår ikke ofte "off-road".

 

Captiva er ganske enkelt en stor, rummelig SUV, der er nem at komme omkring hjørner med og som byder på mange gode hverdagsløsninger.

Den faste opsætning viser sig på de plane slovakiske landeveje som en god og stabil løsning. På de ujævne polske veje havde den tendenser til at hoppe og danse. Men det var

stadig føreren, der bestemte retningen. Den ros skal Captiva have.

 

Uden for regulære veje udmærkede den sig ved, at det automatiske firehjulstræk reagerer superhurtigt. Sædvanligvis er Captiva forhjulstrukket (det nedsætter slitagen og koster mindre brændstof), men når behovet for firehjulstræk melder sig, registrerer ESP’en det på 100 milisekunder og så er forhjulstrækket forvandlet til træk på alle fire hjul.

 

Stor frihøjde betyder, at Captiva klarer sig i terræn’et – og i konkurrencen – men den kommer ikke i nærheden af regulære off-roadere.

Captivas linier er blødere end konkurrenternes. Det adskiller den visuelt. Og dens funktionalitet er ret opfindsom. På gule nummerplader ( billigste version vil komme til at koste 227.000 kroner hvoraf de 37.000 er moms) er opfindsomheden elimineret, men betaler man 400.000 kroner for en model på hvide plader, får man eksempelvis en bil, hvor bagsæderne kan foldes helt frem og dermed efterlader eminent højde til f.eks. transport af større potteplanter.

Slipper men yderligere 20.000 kroner, får man en bageste sæderække med to siddepladser oveni. Det giver store variationsmuligheder.

 

Chevrolet Captiva vil kunne leveres med enten en 2,4 liters benzinmotor, der yder 136 hestekræfter, en 3,2 liters V6, der leverer op til 230 hk eller en hel nykonstrueret 150 hestes 2-liters diesel med et moment på 320 Nm.

 


Captiva klarer terræn'et i kraft af en frihøjde på 20 cm.

Chevrolet Captiva er ikke en regulær off-roader, men vi kunne ikke dy os...

 

Det indvendige design er sobert og fuktionelt men ikke banebrydende.

 

2-liters dieselmotoren yder 150 hk og et moment på 320 Nm allerede ved 2000 omdr./min.

 

For 20.000 ekstra får man ialt 7 sæder - men den billigste "SUV" vil i Danmark komme til at koste 400.000 kroner takket være de danske afgifter. På gule nummerplader vil prisen blive 227.000 kroner incl. moms


 

 

Alle maskiner er vel proportionerede, omend bilen lægger op til den højere effekt. Og så skal det lige tilføjes, at er man til automatgear, vil man frydes over Captiva. Det er et ret lækkert, meget præcist og yderst komfortabelt gearskifte, som Chevrolet har al mulig grund til at være stolt af.

 


 

Hurtige data om Chevrolet Captiva:

 

Introduktion i Danmark: September 2006.

 

Modelpalette:

2,4 2X4

2,4 4X4

3,2 4X4

2,0 VCDi 4X4

 

Pris eksempler:

2,4 LS 2X4 Van: kr. 189.995 excl. moms (kr. 37.384)

2,0 LS VCDi Van: kr. 209.995 excl. moms (kr. 38.411)

2,4 LS 2X4 SUV: kr. 399.995

 

Teknik eksempler:

2,4: 136 hk, 220 Nm, 11,2 km/l

2,0 VCDi (common rail diesel): 150 hk, 320 Nm, 13,5 km/l

Længde: 4,64 m.

Bagagekapacitet (5 sæder): 465 l.

Bagagekapacitet (Van): ca. 1500 l.

 

Standard udstyr, eksempler:

17" alufælge

Tagræling

Aircondition

ESP

El-drevne sideruder

4 airbags plus gardinairbags

  

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt