- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biler i Bella: Mange spændende nyheder


Tekst: Søren Clauding - 18. marts 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SsangYong Rodius. Foto: Vivi Siiger.

 

Særpræget Rodius til super-pris

Om kort tid introducerer SsangYong den særprægede Rodius på det danske marked. Bilen er en stor SUV og den har et karakteristisk bagparti som ikke desto mindre er populært hos den unge generation. Den er luksuøs med eksempelvis kaptajnsstole på anden sæderække, der kan vende 180 grader. Men mest bemærkelsesværdig er prisen, for Rodius kommer kun til Danmark ombygget til Camper. Den kan da erhverves på hvide nummerplader med siddeplads til syv personer for blot 315.000 kroner. Hemmeligheden ligger i, at køkkenet er anbragt dér, hvor der som standard er monteret en udtagelig midterboks mellem forsæderne.

 

Lyt til Ann Strøby, Informationschef hos Interdan om SsangYong Rodius

 

SsangYong Rodius forsædearrangement med udtagelig midterboks. Foto: Vivi Siiger.


Prominent besøg i Bella Center

Thorkild Thyrring er hovedmanden bag de såkaldte Racing Festivals, som i år afvikles i tilknytning til Biler i Bella. Idéen er at give publikum mulighed for at prøve at køre i eksotiske sportsvogne med kendte racerkørere bag rattet. Formålet er at samle penge ind til UNICEF. I den anledning er der prominent besøg i form af den legendariske tyske racerkører, Jochen Mass, som har kørt alt fra Formel 1 til Dakar. Vi bringer et interview med Jochen Mass i radioprogrammet en af de kommende uger. Billedet viser fra venstre: Carl Chr. Hansen (Præsident for Dansk Automobilsports Union), Thorkild Thyrring og Jochen Mass. Foto: Vivi Siiger.

Subaru B9 Tribeca. Foto: Vivi Siiger.

 

Luksus SUV fra Subaru:

Blot en uge efter at Subaru B9 Tribeca havde Europapremiere på Geneve Motor Show kunne den ses på Biler i Bella. Bilen er en stor luksuøs SUV med et iøjefaldende ydre. Navnet stammer fra det trendy område i New York, kaldet Triangle Below Canalstreet. "B9" er et levn fra den tid hvor bilen stadig var under udvikling. Den har i øvrigt været på markedet i USA efter at være blevet præsenteret i Detroit sidste år i januar. I baggrunden på billedet nedenfor skimtes en replica af Petter Solbergs Impreza WRC - men den er ikke mere replika end den har 280 hestekræfter under motorhjelmen.

Lyt til Steffen Arnt - Subaru i Danmark om B9 Tribeca

 

Subaru B9 Tribeca og Impreza WRC. Foto: Vivi Siiger.


Nissan Note nu i Danmark

Blot et par uger efter verdenspremieren i Genève er Nissan i Danmark klar med den kompakte familiebil, Nissan Note. Startprisen er 190.000 kroner men man skal betale 20.000 mere hvis man også vil have sikkerhedsudstyr som f.eks. ESP.

 

Nissan Note. Foto: Vivi Siiger


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt