- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

April 2018


Hessel og Renault gearer op

I et par år har Renaults sportslige RS-serie ikke været markedsført i Danmark. Det er du nu lavet om på, i og med Renault Danmark har indgået aftale om salget af de hurtige modeller med den store Renault-forhandler Ejner Hessel. Man lægger ud med RS-versionen af Renault Clio i den særlige Throphy version med 220 hestekræfter, som vi prøvekørte i forbindelse med de første internationale testkørsler af den nye Clio for et par år siden (læs vores test af Renault Clio RS Trophy hér >>>). Clio RS er prissat til 308.880 kroner, mens RS Trophy koster 328.880. Desuden kan særligt interesserede erhverve en nummereret RS18 version, der i teknisk forstand er identisk med RS Trophy, men visuelt gejlet op på forskellig vis. Prisen er små 370.000 kroner. Iøvrigt lancerer Renault i den lidt mindre powerfulde ende af skalaen netop nu en ny 140-hestes turbobenzinmotor, som overholder de kommende EU normer, der er gældende fra dette efterår. Motoren vil i første omgang være at finde i Scenic og Grand Scenic (læs om de to varianter ifm. de første internationale prøvekørsler - dog ikke med den nye motor - hér >>>).


Ny Toyota RAV4 på ny platform

Toyota har på New York Motor Show netop præsenteret den helt nye og femte generation af den populære SUV, RAV4. Verdens bedst sælgende SUV så dagens lys første gang i 1994 og det havde verdenspremiere USA, RAV4 er nemlig en ægte storsællert i USA, hvor der alene i fjor blev solgt over 400.000 eksemplarer. RAV4 markerede sig i 2017 som den mest solgte ikke-pick-up på det amerikanske marked. Den nye RAV4 er kendetegnet ved et mere maskulint udvendigt design. Den nye RAV4 måler med en længde på 4,6 meter stort set det samme som den nuværende generation. Alligevel er den baseret på den nye TNGA platform, hvortil man kan vælge mellem to nye TNGA-drivlinjer. Toyota forventer, at den mest populære bliver en ny hybridmotor, der kombinerer en 2,5-liters benzinmotor med to elmotorer, hvoraf den ene i den firehjulstrukne udgave udelukkende driver baghjulene. Den nye RAV4 er dog ikke lige om hjørnet: Den introduceres efter planen i første kvartal næste år.


Nissan LEAF: Årets grønne bil

Modsætningerne mødes: Samtidig med at VW fortsætter kæmper med den næsten uoverkommelige opgave, det er at rydde op efter koncernens verdensomspændende miljøsnyd med hovedvægten på det amerikanske marked, høster japanske kolleger stor anerkendelse for det stik modsatte: Den nye 2018-udgave af Nissan LEAF (verdens mest solgte elbil), som netop er introduceret i Danmark, er blevet udråbt som “Årets grønne bil på verdensplan” i forbindelse med 2018-udgaven af den internationale biludstilling i New York. LEAF er ikonet på Nissan Intelligent Mobility, som er koncernens vision for at ændre, hvordan biler køres, drives og integreres i samfundet. 2018-udgaven af Nissan LEAF steg til tops på en liste med fem emner i kategorien og var den eneste elbil i opløbet. I jurymedlemmernes vurdering ved valget af den samlede vinder indgik bilens samlede miljøpåvirkning, herunder udstødningsemissioner og brændstofforbrug. Den tidligere generation af Nissan LEAF blev udråbt som “World Car of the Year” i 2011 og er stadig den eneste komplet eldrevne bil, som er blevet tildelt denne pris i prisens 14-årige historie.

Læs vores seneste test af Nissan LEAF hér >>>


Jaguar F-PACE med endnu flere kræfter

Jaguar F-PACE får nu en fuld ”SVR-behandling”, så den forvandles til den hurtigste og mest kraftfulde F-PACE til dato. Også chassis og aerodynamik er forbedret. F-PACE’s SVR motor er udviklet af Jaguars Special Vehicle Operations (SVO) og effekten er øget med 44 procent til 550 hk. Der er tale om en 5,0-liters V8-kompressor benzinmotor, der også leverer et drejningsmoment på op til 680 Nm, så den kan accelerere fra 0-100 km/t på 4,3 sekunder - tophastigheden er 283 km/t. De aerodynamiske forbedringer omfatter større bl.a. luftindtag i fronten og kofangerluftindtag i siden. Det optimerede chassis er udstyret med progressive fjedre for og bag, der er 30 hhv. 10 procent stivere og inkluderer en styrtbøjle, som forbedre stivheden med 5 procent. F-PACE SVR er i øvrigt den første F-PACE, som anvender Jaguars elektroniske aktive differentiale. F-PACE SVR trækker på Jaguar Land Rovers omfattende ekspertise inden for kørsel i alle former for terræn: Firehjulstræk med Intelligent Driveline Dynamics, All Surface Progress Control og Adaptive Surface Response sikrer, at SUVen kan håndtere alle vejrforhold.

Find vores Jaguar prøvekørsler hér >>>


Opel Corsa i GSi udgave

Efter introduktionen af Insignia GSi følger Corsa nu efter med en GSi version, der indeholder mange af komponenterne fra Corsa OPC. Corsa OPC er kendt for sine sportslige køreegenskaber og letgenkendelige udvendige design med store luftindtag foran og en hækspoiler over bagruden. Til sommer bliver det muligt at bestille en GSi version af Corsa med samme undervogn og design som Corsa OPC. Motoren er en 1,4 turbobenzinmotor på 150 hk. Undervognen er hentet direkte fra Corsa OPC. Indvendig har Corsa GSi sportssæder, fladbundet GSi rat og gearknop beklædt med læder. Pedalsættet er aluminium. En 7” farveskærm tilpasset Apple CarPlay er standardudstyr. Corsa GSi kan leveres med 18” alufælge og røde bremsekalibre. Opel forventer en pris omkring 245.000 kr.

Find vores Opel prøvekørsler hér >>>


 

 

15. april 2018


F1 i Kina: Ricciardo vandt vildt GP - MAG 10'er

Daniel Ricciardo kørte sin Red Bull racer til sejr i Det kinesiske Grand Prix efter et begivenhedsrigt løb, hvor pole-manden , Sebastian Vettel kolliderede med Max Verstappen. Nr. 2 blev Valtteri Bottas i Mercedes, hvorimod team-kollegaen, Lewis Hamilton måtte nøjes med 4. pladsen. Lige foran sig havde han Kimi Raikkonen i Ferrari. Kevin Magnussen havde et i sammenligning med sæsonens første Grand Prix'er et ikke alt for god løb, hvor han sluttede på 10. pladsen og altså dermed trods alt i pointene. Sammenlagt fører Vettel VM-kampen for kørere foran Hamilton med danskeren på en flot 10. plads. I Team-mesterskabet ligger Mercedes og Ferrari på første og andenpladsen med kun et enkelt point imellem dem.


10. april 2018


Nico Rosberg kører Formel E Gen2 i Berlin

Den tidligere Formel 1 verdensmester, Nico Rosberg, kommer på gæstevisit i Formel E, når han skal køre næste generations Formel E racerbil på et antal demo-omgange i forbindelse med Berlin E-Prix 19. maj. E-Prix'et køres i den historiske Tempelhof Lufthavn og Rosberg var både i kraft af sin tyske nationalitet og store interesse for Formel E et logisk valg, og han slog da også til, da han fik tilbuddet. Det bliver første gang den nye 2. generations Formel E racer vises offentligt i aktion. Den blev præsenteret ifm. Genève Motor Show i begyndelsen af marts (se længere nede i spalten).

Nico Rosberg overværede Hong Kong E-Prix i december. Nu skal han køre den nye racer i Berlin.


8. april 2018


F1 i Bahrain:Vettel vinder ligesom

Kevin Magnussen og Honda

Der var ikke færre end tre vindere i søndagens 2. afdeling af Formel 1 verdensmesterskabet, som fandt sted i Bahrain. Sebastian Vettel kørte sin Ferrari først over målstregen efter et begivenhedsrigt Grand Prix og har dermed taget et solidt greb om førstepladsen i dette års VM, også hjulpet af, at rivalen, Lewis Hamilton, denne gang måtte nøjes med 3. pladsen efter team-kollegaen hos Mercedes, Valtteri Bottas. Men det lykkedes Kevin Magnussen at køre sin Haas Ferrari i mål på 5. pladsen og det må bestemt være lidt af en sejr for danskeren (og Haas teamet), som ikke siden sin første F1 sæson har opnået et tilsvarende resultat. Sidst, men ikke mindst blev Pierre Gasly i Toro Rosso-Honda nr. 4, og det i blot det andet løb med Honda som motorleverandør - i fjor blev Honda vraget i Formel 1 af McLaren. Og som et kuriosum måtte Fernando Alonso som bedste McLaren kører finde sig i at blive nr. 7 - to placeringer efter danskeren, som McLaren vragede for et par sæsoner siden og tre placeringer efter den Honda drevne Toro Rosso.

Gasly i Toro Rosso-Honda foran Kevin Magnussen i Haas-Ferrari.


Rallye Corsica: Ogier og Ford vinder igen

Den regerende rally verdensmester, franskmanden Sebastien Ogier, vandt sin tredje VM-rally-sejr, da han i sin Ford Fiesta WRC var hurtigste mand gennem rallyet med de 10.000 sving, alias 4. afdeling af World Rally Championship, Rallye Corsica. Ogier førte fra start til mål, men der var hård kamp om de efterfølgende placeringer og det blev Toyotas Ott Tänak, der trak det næstlængste strå med en overbevisende 2. plads i det, der var hans første regulære asfaltrally i den nye Toyota Yaris WRC. Thierry Neuville havde rallyet igennem haft problemer med sin Hyundai WRC, først med bremserne og sidst i rallyet med motorproblemer. Alligevel formåede han, takket være dygtig kørsel, at lande på præmieskamlen. Han var dog lidt hjulpet af, at den hurtigste Citroën kører, Kris Meeke, kørte ud over en bjergskråning i en hurtig venstrekurve pga. en misforstået noteformidling. Meeke havde på det tidspunkt bragt sig op på 2. pladsen i rallyet. Den 9-dobbelte verdensmester, Sebastien Loeb var på sit andet gæstevisit ud af planlagte tre i dette års VM. Han var hurtig, men allerede på løbets 2. hastighedsprøve kørte han af, og hans Citroën var uhjælpeligt parkeret i en grøft. Sammenlagt fører Ogier VM-kampen.

Sebastien Ogier i Ford Fiesta vandt på Korsika.


23. marts 2018


Formel 1 i Australien: Vettel vinder

- Kevin Magnussen udgår med løst hjul

Der var lagt op til endnu en god præstation fra danske Kevin Magnussens side, da han til søndagens Formel 1 sæsonpremiere i Melbourne havde kvalificeret sin nye Haas racer til 5. startposition. Men fornøjelsen var forbi, da Kevin Magnussen på løbets 23. omgang fik problemer med sin Haas racer og måtte udgå fra en 4. plads, da hjulene ikke var blevet ordentligt fastspændt ifm. pitstop. Noget tilsvarende skete for team-kollegaen Grosjean på 5. pladsen og efterfølgende blev teamet idømt en bøde på ialt 10.000 Euro for, at bilerne var blevet genstartet i en uforsvarlig tilstand. Haas raceren, som groft set er en kopi af sidste års Ferarri racer, har ikke desto mindre dokumenteret sin hurtighed. I stedet blev det en anden Ferrari, nemlig en spritny, kørt af den tidligere verdensmester, tyske Sebastien Vettel, der kørte først over mållinjen. Vettel vandt foran Lewis Hamilton i Mercedes og Kimi Raikonen i endnu en Ferrari. Kevin Magnussens tidligere team, Renault, sluttede på 5. pladsen respektive 7. pladsen med hhv. Alonso og Hulkenberg i cockpittet.

Sebastian Vettel vandt sæsonpremieren i Australien.


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt