- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den berømte danske modedesigner, Jørgen Simonsen, bosiddende i Paris fortalte på havnekajen foran Den sorte Diamant i København om sammenhængen mellem haute couture i tøjdesign og DS.

Klik på billederne og se dem større


First Test: DS 7 Crossback, DS lancering

Haute Couture på fire hjul nu i Danmark


Af Søren Clauding – 22. juni 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Haute Couture på fire hjul. Kortere kan det ikke siges, og den danske importør af det franske luksus bilmærke, DS, bragte da også en ægte dansk succes-designer, Jørgen Simonsen, til kajen foran Den sorte Diamant i København, hvor den officielle præsentation og lancering af DS i Danmark fandt sted.

 

”Haute couture” betyder direkte oversat ”høj syning”, underforstået den allerypperste skrædderkunst, som Paris er blevet så berømt for. Det er ikke bare noget, man ønsker at genspejle i den nye DS, men noget der rent faktisk har fundet vej ind i bilen og ud i alle detaljer. DS 7 Crossback er ganske enkelt det ypperste luksus på et niveau, som ingen bilproducent har magen til.

 

Mange gode grunde

Om det vil slå an i Danmark, hvor den danske importør af DS, Interdan koncernen, i forvejen står for de franske mærker Peugeot og Citroën, vil tiden vise. Men der er flere vigtige grunde til, at forsøget har god mulighed for at lykkes. Interdan forstår sig på franske bilmodeller, og danskerne er vilde med Frankrig og Paris. Desuden er moden i den grad præget af fransk design, om end det kun er de færreste, der har råd til at iklæde sig moderigtigt designertøj til 400.000 kroner.

 

Men biler er vi vant til at betale mere for, og netop for den pris kan man nu få den måske mest delikate, den mest lækre luksusbilmodel, som markedet tilbyder. Bilen er selv i basisversionen spækket med luksus. Udefra er der tale om en pæn bil, hvor det er detaljer som det krystalagtige frontgitter og de avancerede lygter, der skal indikere, at denne bil er noget særligt.

 

Ovebevist i kabinen

Men det er først indenfor i kabinen, man for alvor bliver overbevist. Designet er ikke bare eksklusivt og lækkert. Det er fyldt med detaljer, den fornemme ”skræddersyning” af paneler og sæder, i Opera-varianten, som vi prøvekørte og som kan ses her på siden, skabt af ægte napa-læder og præsenteret på en måde, som nødvendigvis må bjergtage enhver, modekyndig eller ej.

 

Det er en bil, man skal sætte sig ind i og falde til ro i. Og siden med sig selv erkende, at man dybest set kun ser sin bil udefra i de få sekunder, det tager at nærme sig den og stige ind i den. Siden opholder man sig timer, dage, ja måneder indeni bilen i løbet af dens levetid. Dér skal man have fornøjelsen, dér oplever man den selv. Og hvis det har betydning, hvad andre tænker, så er dens ydre design da også vellykket. Men det er indvendigt, den går rent ind.

 

Gudinde på fire hjul

DS navnet har en lang historie, som kan føres tilbage til den ikoniske Citroën DS19 med luftaffjedring og verdens første rigtigt aerodynamiske design. En bil, der blev revet væk, da den så projektørlyset for første gang i 1955. En gigant succes. DS står for ”Déesse”, som betyder Gudinde. Det er store ord, men den var en af de biler, som understregede den franske fabriks evne til, at skabe avantgarde indenfor bilverdenen, altså i det tilfælde en virksomhed, der magter at eksperimentere med avancerede idéer.

 

For få år siden besluttede man sig for i PSA Gruppen, som står for mærkerne Peugeot og Citroën (og for nylig også har købt Opel, men det er en helt anden historie), at etablere et selvstændigt bilmærke, som netop skulle forstærke evnen til at være avangardist. Og det var naturligt, at sammenkæde dette ønske med det, Paris mere end nogen anden by i verden er kendt for, altså haute couture. Mærket kom til at hedde DS.

 

DS navnet har spøgt gennem nogle år som eksklusive Citroën versioner og DS er ikke lanceret fra den ene dag til den anden. Man har gennemført en glidende proces i takt med, at man stille og roligt kunne etablere mærket rundt om i verden. Selve bilen DS 7 Crossback, som foruden Jørgen Simonsen, spillede hovedrollen ved den danske lancering af DS-mærket (som også først finder sted nogen tid efter lanceringen af bilen på det franske marked) er den første DS, bygget som en DS og altså ikke en videreudviklet udgave af eksisterende Citroën modeller.


Link til importøren

Andre DS prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Suverænt luksuriøs i enhver forstand >>>


Vi har prøvekørt den nye DS 7 Crossback i hjertet af København og demonstrerer bl.a. den komfortable og fine affjedring.


 

 

Koncern direktør Kenneth Hansen fra Interdan koncernen lancerede officielt koncernens nye bilmærke, DS, fra en vindomsust Københavnerkaj ud for Den sorte Diamant.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt