- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juli 2017


KIA Stinger til CHGP

Hvis man både er fascineret af gamle biler, motorsport og det allernyeste indenfor bilverdenen er Copenhagen Historic Grand Prix et besøg værd. Det klassiske københavnske motorløb finder sted i weekenden d. 5.-6. august og handler naturligvis om motorløb i klassiske biler, ligesom DTC og en række spændende sportsvogne også bliver luftet henover weekenden. Men ude på grønsværen på Bellahøj, omgivet af den til formålet etablerede racerbane, er der også stor repræsentation af de de bilmærker, som alle og enhver vil kunne købe hos de danske bilforhandlere. Stort set alle danske importørere stiller op med det nyeste nye, fortæller CHGP's direktør, Jens Peter Lange, ikke mindst KIA, hvis allerøverste chef er den tidligere men stadig aktive racerkører, legendariske Jac Nellemann. Jac Nellemann står også bag CHGP og det er da også lykkedes KIA at skaffe et eksemplar af den nye potente KIA Stinger til København. Den skal ikke bare udstilles, men vil også fungere som pacecar i løbet, så den får kørt rigtig mange omgange henover weekenden. Men selvfølgelig er det meget den sportslige del af bilfirmaerne, der eksponeres. F.eks. vil man kunne møde Jacob Madsen, som er Danmarks bedste rallykører - han kører for Opel. Og minsandten om ikke Toyota viser den Le Mans prototype, der vandt verdensmesterskabet for racersportsvogne i 2014. Blandt andre højdepunkter er besøg af de regerende verdensmestre i LM GTE Pro, Marco Sørensen og Nicki Thiim, der vandt VM i Aston Martin, den 9-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen og den tidligere Formel 1 verdensmester, Jacque Villeneuve. De skal bl.a. køre Royal ProAm, hvor naturligvis også HKH Prins Joachim er på banen.

Link til Copenhagen Historic Grand Prix

Den nye KIA Stinger lander først på det europæiske marked senere på året, men den bliver luftet for fuld udblæsning ved CHGP.

 

Jacque Villeneuve gæster København første weekend i august.

 

Publikum ved CHGP kan prøve at skifte hjul - ikke på en helt almindelig bil, men den potente Toyota Le Mans racerbil, der vandt VM i 2014.

 

Toyota vil have mange af deres bilmodeller udstillede ved CHGP. Og dér vil man også kunne opleve den nye 380 hestes rallybil, som umiddelbart inden CHGP vandt det finske VM-rally.

 

Prins Joachim tog en pause i CHGP sidste år, men er med på ny med sin fine 1965-Ford Cortina.


Juni 2017


Fast pris på MINI el

Plug-in-hybrid-bilen MINI Cooper S E Countryman ALL4 kommer nu med CLEVER Unlimited løsningen, hvor man kan lade frit både i byen og på farten. Man får frit forbrug af strøm til opladning både hjemme og på CLEVERs offentligt tilgængelige ladenetværk med mere end 1.000 ladepunkter i Danmark, Sverige og Nordtyskland for 299 kroner pr. måned. Hvis man kun har brug for CLEVERs ladenetværk, koster CLEVER Unlimited Network 199 kroner pr. måned. MINI Cooper S E Countryman ALL4 kan køre op til 40 km på el, når litium-ion-batteriet er fuldt opladet. CLEVER ladestandere er centralt placeret i alle større danske byer. Det er i øvrigt første gang nogensinde, at der fås en plug-in-hybrid i MINI programmet. Elmotoren med 88 hk sender sine kræfter til baghjulene, mens den trecylindrede MINI TwinPower Turbo-benzinmotor med 136 hk driver forhjulene. Det giver en imponerende samlet effekt på 224 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 385 Nm. Bilen kører op til 47,6 km/l og udleder kun 49 g CO2 per kilometer iht. EU normerne. Automatgear, navigation og firehjulstræk er nogle af standardoptionerne på modellen. Vi har ikke prøvekørt hybrid versionen, men du kan læse vores test af den nye MINI Cooper Countryman hér >>>


Endnu flere heste til Audi R8 V10

Sidst på sommeren kommer den nye Audi R8 Spyder V10 ”plus” til Danmark. Bilen er Audis hurtigste, åbne model i serieproduktion. Dens V10-center benzinmotor yder 610 hk og videreformidler kræfterne til det permanente guattro firehjulstræk. Det maksimale drejningsmoment er på 560 Nm ved 6.500 omdr./min. Sammenlignet med Audi R8 Spyder V10 har den frit sugende 5,2-liters FSI med et kompressionsforhold på 12,7:1 70 hk mere i ”plus”-versionen. Det får topmodellen til at klare turen fra 0 til 100 km/t på 3,3 sek. – 0,3 sek. hurtigere – og ramme tophastigheden ved 328 km/t, hvilket er et plus på 10 km/t. Hver hestekraft skal blot bevæge 2,78 kg.


C3 Aircross: Ny fleksibel kompakt SUV

Citroën har nu præsenteret den nye C3 Aircross. Bilen er inspireret af C-Aircross konceptbilen, der blev vist på Geneve Motor Show i marts og med det karakteristiske Citroën design, ønsker fabrikken med den nye C3 Aircross at puste nyt liv i det kompakte SUV-segment. Bilen designmæssigt kombineres på ikke færre end 90 måder udvendigt. Den nye C3 Aircross er en kompakt SUV og giver klasseførende rummelighed på loftshøjde og benplads, bagsæderne kan skydes frem og tilbage og bagage kapaciteten er på ikke mindre end 410 liter, der kan udvides til 520 liter, når sæderne flyttes frem. Det er flot med en udvendig længde på blot 4,15 meter.

30. juli 2017


Formel E: Di Grassi og Renault er nye mestre

Lucas di Grassi vandt søndag aften Formel E mesterskabet 2016/2017 efter en dramatisk weekend, hvor rivalen, den afgående mester, Sebastien Buemi havde gjort sig selv forsvarsløs. Formel E finalen fandt sted i Montreal i Canada, hvor der blev kørt løb både lørdag og søndag. Lørdag kørte Lucas di Grassi sin Audi racer til en suveræn sejr, alt imens Buemi først smadrede sin Renault racer under træningen og siden blev diskvalificeret fra en 4. plads i mål, da den genopbyggede racerbil var under den tilladte vægtgrænse. Derved overtog Di Grassi føringen i mesterskabet med et forspring på 18 points. Søndag havde ingen af de to kørere en forbilledlig træning, men værst gik det siden for Buemi, som startede fra 13. pladsen, fik skadet sin bil og siden kom i mål som nr. 11. Di Grassi blev nr. 7. Selvom Buemi ikke kun genvinde titlen formåede Renault at holde afstand til Audi teamet og Renault vandt det tredje teammesterskab af tre mulige. Søndagens løb blev i øvrigt vundet af franskmanden Jean Eric Vergne, som kører for det kinesiske Techeetah team. 2017/2018 sæsonen starter 2. december i Hong Kong og består af ialt 14 løb.


F1 i Ungarn: Vettel vinder - "MAG" nr. 13

Den tidligere verdensmester, tyskeren Sebastian Vettel, kørte søndag sin Ferrari til sejr i Ungarns Formel 1 Grand Prix. Vettel førte løbet fra start til mål, og formåede trods et skadet styretøj at tage sejren foran team-kollegaen, Kimi Raikkonen. Afstanden mellem de to var blot 0,9 sekund, da målet blev nået. Vettel kæmper nemlig med Lewis Hamilton om dette års VM. Så favoriseret var Hamilton ikke. Han måtte nøjes med 4. pladsen bag sin Mercedes team-kollega, Raikkonens finske landsman, Valtteri Bottas. Danske Kevin Magnussen kom i mål på 13. pladsen mens team-kollegaen i Haas teamet, Rimain Grosjean havde problemer med både en punktering og et løsrevet rat og blev nr. 19. Vettel fører nu VM kampen med ialt 202 points mod Hamiltons 188. Magnussen er nr. 14 med ialt 11 points.


Rally Finland: Toyota dobbelt på "hjemmebane"

De to finske rallykørere, Esapekka Lappi og Juhu Hänninen tog 1. hhv. 2. pladsen i det finske rally, 9 afdeling af rally verdensmesterskabet efter et rally, som i den grad blev domineret af de tre Toyota Yaris WRC rallybiler. Sejren var ingen overraskelse, set i lyset af, at det er den tidligere 4 dobbelte finske rallyverdensmester, Tommi Mäkkinen, der står i spidsen for Toyotas indsats i World Rally Championship og teamet har base i Finland. Rallyet var ikke desto mindre et absolut gennembrud for Lappi, hans første sejr i et VM-rally - hans fjerde VM-deltagelse overhovedet - men den blev også kun en realitet, fordi den mere rutinerede team-kollega, Jari Matti Latvala fik tekniske problemer med sin Yaris og måtte udgå af sit hjemlands rally. Hyundais Thierry Neuville blev nr. 6 og ligger nu på en delt førsteplads i VM-kampen. Pladsen deles med Fords Sebastien Ogier. Franskmanden udgik af rallyet allerede på dag 1 efter en lidt for hård landing under et af rallyets utallige hop.

Esapekka Lappi har god grund til at smile.


28. juli 2017


Porsche vælger Formel E frem for Le Mans

Til trods for en hensigtserklæring om, at fortsætte sit engagement i World Endurance Championship, herunder 24-timers Le Mans, har den tyske sportsvognsfabrik besluttet, ikke at deltage i WEC og det klassiske franske sportsvognsløb i de kommende år, ikke i klassen for prototyper i hvert fald. I stedet ønsker man, at anvende ressourcerne på det stadig nye, men yderst innovative Formel E mesterskab for elektriske formel racerbiler. Dermed ønsker Porsche, at slutte sig til det eksklusive selskab, som bl.a. inkluderer DS, semi-søsterfirmaet Audi, BMW, Jaguar, Mahindra og ikke mindst Renault, som er regerende mester og også fører dette års mesterskab inden sæsonfinalen i Montreal i denne weekend. Porsches Le Mans beslutning gælder alene deltagelsen i LMP1 klassen. Man vil fortsat deltage i meget konkurrenceprægede LMGTE Pro klasse, hvori bl.a. danske Michael Christensen kører for Porsche fabrikken. Beslutningen efterlader imidlertid arrangørerne og ikke mindst Toyota i et vacuum. Arrangørerne, fordi de står tilbage med en amputeret LMP1 klasse med kun ét fabriksteam, nemlig Toyota (omend Pescarolo netop har meddelt, at de ønsker at deltage i LMP1). Og Toyota, fordi de ikke vil opnå nær den samme prestige, hvis det skulle lykkes dem næste år, at vinde den værdifulde Le Mans sejr. Der er nu engang mere prestige i at slå Porsche og Audi end Pescarolo. Det bliver meget interessant at se, hvordan den japanske fabrik tackler den nye situation.

Porsche dropper Le Mans efter 2 sejre i træk, 18 ialt.


16. juli 2017


New York City ePrix: Dobbelt til Bird og DS

Verdens første officielt arrangerede racerløb i new York City fandt sted denne weekend, da Formel E mesterskabet holdt sit indtog i den berømte metropol, hvor 9. og 10. afdeling blev afviklet henholdsvis lørdag og søndag aften, dansk tid. På kanten af East River med Manhattan og Frihedsgudinden som prominente kulisser vandt englænderen Sam Bird ikke bare lørdagens løb, som historisk set var det første nogensinde i New York City, men han gentog triumfen søndag, hvor han på ny kørte sin DS Virgin racer først over målstregen. Lørdag var det foran Techeetah teamets to kørere, franskmændene Jean Eric Vergne og Stefan Sarrazin, mens de to søndag måtte lade pladserne til Mahindras svenske Felix Rosenqvist og tyske Nick Heidfeld. Forud for New York City ePrix var der lagt op til, at Audi og Lucas di Grassi skulle dominere løbet i et forsøg på at indhente det forspring Renault og Sebastien Buemi havde fået i mesterskabet. Buemi var nemlig kontraktligt forpligtet til at køre WEC for Toyota på Nürburgring. Men med en 4. hhv. 5. plads til di Grassi opnåede han alene at reducere Buemis forspring fra 32 til 10 points. Dermed er det fortsat den regerende mester, som er storfavorit, når sæsonfinalen finder sted d. 29. og 30. juli i Montreal. Renault e.Dams teamets vikar for Buemi, den debuterende Pierre Gasly, havde en vanskelig debut på Dag 1, men tog 4. pladsen i mål på dag 2.

Sam Bird vandt begge dage i New York.


F1 i England: Hamilton sejrer - MAG 12

Lewis Hamilton vandt søndag sit hjemlands Grand Prix på den birtiske Silverstone racerbane. Han førte fra start til mål og reducerede med sejren afstanden op til den fortsat VM-førende Sebastian Vettel til blot 1 point. Afstanden kunne have været større, hvis ikke Vettels venstre fordæk var punkterede med blot t omgange tilbage af løbet. Det sendte ham fra 2. pladsen ned til 7. pladsen, og dermed fik han 12 færre points med hjem fra England. Kevin Magnussen startede fra 16. pladsen efter en dårlig kvalifikation og sluttede som nr. 12. Eneste formildende faktor var den, at hans team kollega i Haas teamet, Grosjean, blev nr. 13.


Flere korte nyheder >>> 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt