- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive

Opel Insignia Grand Sport


Køreglad og sikker designperle


Af Søren Clauding – 29. marts 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturligvis afhænger udstyret i en ny bil, hvor meget man vil give for den. Men uanset, at udstyret er en væsentlig del af det, der gør den helt nye Opel Insignia attraktiv, er designet iøjefaldende og køreegenskaberne er også meget vigtige elementer – og begge dele følger med, uanset hvor meget eller lidt man betaler for bilen.

 

Den billigste udgave af den nye Opel Insignia koster blot 320.000 kroner, når den i Grand Sport udgaven lander på de danske landeveje engang i måned – halvanden måned inden stationcar-versionen ”Sport Tourer” kommer til landet.

 

Fuld sikkerhedspakke er standard

For de penge får man også en 140 hestes turbo-benzinmotor og et udmærket ”Enjoy” udstyr, som inkluderer den fulde sikkerhedspakke med automatisk nødbremse (og fodgængerregistrering), vejbaneassistent, vejskiltegenkendelse, regnsensor, en aktiv motorhjelm (der beskytter fodgængerne yderligere i tilfælde af påkørsel) og meget mere.

 

”Meget mere” betyder bl.a. fartpilot, sædevarme, varme i læderrattet, nøglefri adgang og stop/start, el-sideruder for og bag, aircondition og ikke mindst Opel OnStar, som omfatter 24-timers nødopkaldstjeneste (med automatisk respons ved kollision), assistance ved stjålet bil (lokalisering af bilen og mulighed for fjernbetjening af startspærre), fjernbetjening af centrallås, lys og horn, månedlig diagnose via e-mail etc.

 

260 heste, firehjulstræk og automatik

Går man til den anden yderlighed, kan man købe en 4-hjulstrukken Insignia med 260 hestes benzin-turbomotor med 8-trins automatgear og ”Innovation” udstyr. Den koster 485.000 kroner (altså blot 165.000 kroner mere) og da er 18” alufælge, 2-zone klimaanlæg, ergonomisk førersæde, det avancerede navigationssystem ”Navi 900 IntelliLink”, en 8” berøringsskærm og ikke mindst den eminente Flexride Premium undervogn standard.



Ved de første internationale prøvekørsler af den nye Insignia, som fandt sted på snoede bjergveje i Taunus bjergene nordvest for Frankfurt i Tyskland og naturligvis også på autobahn strækninger med fri hastighed, havde vi mulighed for, at prøve et par af varianterne, og Wow-effekten var entydig: Bilen kører fremragende i en hver sammenhæng.

 

Ny Epsilon platform

Det skyldes mange forhold, ikke mindst udviklingen af en helt ny teknisk platform, som er langt mere vridningsstabil, stærkere og meget lettere end forgængeren. Vægttab har været et stort tema hos Opel, og man har smidt hele 175 kg på Grand Sport versionen med tophængslet bagklap – og ikke mindre end 200 kg på stationcar udgaven, som følger trop indenfor et par måneder.

 

Den nye platform er døbt Epsilon 2 og det er der især grund til at nævne, fordi Opel allerede tilbage i 2002 havde stor succes med den første Epsilon platform, som også dengang gav Vectra modellerne og en række andre bilmodeller hos både GM og Alfa Romeo fremragende køreegenskaber.

 

Endnu mere vellykket end Astra

Visuelt er Opel Insignia efter vores opfattelse endnu mere vellykket end den nye Opel Astra, som Opel i øvrigt har haft så stor succes med, at der er solgt over 400.000 eksemplarer siden dens introduktion for godt og vel et års tid siden. I teknisk forstand har man fastholdt store ydre mål, dog ikke større end at bilen er 3 cm lavere og siddepositionen for og bag nogenlunde tilsvarende sænket. Det fungerer visuelt godt og medvirker naturligvis også til at sænket tyngdepunkt.

 

I kabinen på den 4,90 meter lange bil er der endda blevet omkring 3 cm mere plads i bredden. Bagagerummet indeholder fra 490 til 1450 liter bagageplads, til trods for den coupéagtige bagende. Bagagepladsen er let at komme til og bagsædepladsen er glimrende.



Interiørdesignet er måske ikke helt så spændende som det udvendige design, men det er funktionelt og overskueligt. Og så er der motorerne…

 

Fine motorer

Opel lancerer flere nye motorer sammen med den nye Insignia. Vi havde lejlighed til at prøve den seneste generation af Opel udmærkede 2-liters 170-hestes turbodiesel, som præsterer et maks. drejningsmoment på hele 400 Nm og udgaven med 260 hestes benzin turbo motor, firehjulstræk og den nye 8-trins automatgearkasse. Det hele spillede bare.


2-liters dieselen præsterer op til 170 hk.


Begge versioner havde ”Flexride”, som elektronisk regulerer støddæmperne, ændrer på styretøjet og samspillet mellem alle de køredynamiske systemer. Man kan vælge mellem tre standard indstillinger: normal-indstillingen og en sportslig samt en mere komfortabel ”Tour” indstilling. Der er mulighed for individuelt at kombinere egenskaberne fra de tre indstillinger, bilen genkender også den aktuelle kørestil og tilpasser Flexride systemet.



Sådan er en premium bil

Men selv i normal indstillingen, som svarer til det, der følger med i den allerbilligste Insignia, er affjedringen fremragende. Trods store alufælge og lavprofildæk pareres både store og små ujævnheder, så man på det nærmeste ikke mærker dem. Og der er en meget mærkbar og tydelig forskel på de tre indstillinger. Motorudvalget og den fremragende undervogn er om noget med til at klassificere den nye Opel Insignia som en regulær premiumbil.

 

Og så kan Insignia desuden leveres med Matrix LED forlygte systemet, som blev introduceret med Opel Astra. Det er et system, som, ved at slukke for den del af lyskeglen, som peger mod et andet køretøj – så det ikke virker blændende – i Astra er baseret på 8 LED-lamper i hver forlygte. I Insignia er antallet fordoblet og præcisionen dermed endnu større.



Sidst, men ikke mindst, skal vejbaneassistenten, der er standard i alle versioner, nævnes. Den fungerer ved, at dreje bilen på plads i vognbanen, hvis man nærmer sig vejstriberne. Men hvor det hos mange konkurrenter kan være en temmelig hårdhændet proces, sker det i Insignia helt blidt og næsten umærkeligt.


Andre Opel prøvekørsler – find dem her >>>

 

Læs også:

Sigter mod premiumklasse >>>


Se onboard videoen og fornem hvor godt den helt nye Opel Insignia kører på snoede tyske landeveje. Videoen kan også ses i Fuld HD.


 


Hurtige fakta om den helt nye Opel Insignia


Introduktion i Danmark: Maj 2017

 

Pris og motoreksempler, Grand Sport (hatchback):

1,5 Ecotec turbo benzin, Enjoy, M/T, 140 hk, 250 Nm/2000-4100 omdr./min. 17,5 km/l. 0-100 km/t: 9,9 sek. Kr. 320.000.

 

1,6 Ecotec turbo diesel, Enjoy, M/T, 110 hk, 300 Nm/2000 omdr./min. 25,0 km/l. 0-100 km/t: 11,6 sek. Kr. 370.000.

 

2,0 turbo diesel Enjoy, M/T, 170 hk, 400 Nm/1750-2500 omdr./min. 19,2 km/l. 0-100 km/t: 8,7 sek. Kr. 440.000.

 

2,0 Direct Injection Turbo, Innovation, 8 A/T, 4X4, 260 hk, 400 Nm/2500-4000 omdr./min. 11,6 km/l. 0-100 km/t: 7,3 sek. Kr. 485.000.

 

Grand Sport:

Længde: 4,90 meter

Bredde: 1,86 meter

Højde: 1,46

Bagagerum: 490-1450 liter

 

Sports Tourer:

Længde: 4,99 meter

Bredde: 1,86 meter

Højde: 1,50

Bagagerum: 560-1665 liter


Link til importøren


Sikkerheds- og komfortsystemer

i den nye Opel Insignia


Head up display i forruden viser hastighed, trafikskilte, indstilling af evt. fartbegrænser eller fartpilot og navigationsoplysninger med retningspile.

 

360 graders kamera – fire individuelle kameraer – et på hver siden af bilen – giver et fugleperspektiv af bilen ved parkeringsmanøvre.

 

Adaptiv fartpilot med nødbremse – radarbaseret – fastholder den valgte hastighed under hensyn til hastigheden af bilen foran. Systemet bremser bilen, hvis der er risiko for påkørsel af en forankørende, og føreren ikke reagerer ved selv at træde på bremsen.

 

Lane Keep Assist med automatisk styrekorrektion – hjælper til at holde bilen i ret bane – og korrigerer styringen, hvis bilen utilsigtet er på vej over i en anden bane.

 

Rear Cross Traffic Alert – advarer ved tværgående trafik bag bilen – for eksempel i forbindelse med udkørsel fra en parkeringsplads. Registrerer tværgående trafik fra højre eller venstre op til 20 meter på hver siden af bilen i en 90 graders vinkel.

 

Automatisk elbetjent bagklap, der kan åbnes ved at bevæge en fod ind under bagerste kofanger, hvis man har tændingsnøglen på sig.

 

“Keyless Open & Start” er standardudstyr på alle Insignia versioner.

 

Bagsæderyglænet kan lægges ned i forholdet 40/20/40.



Varme i bagsæderne ved de to yderste pladser. Og mulighed for varme i forruden.

 

Intellilink systemet er forberedt til Apple CarPlay og Android Auto (Android har endnu ikke frigivet en dansksproget app, så oplysninger fra Android telefoner kan endnu ikke vises på bilens skærm). 4G LTE Wi-Fi hotspot med mulighed for syv opkoblinger bliver en mulighed i forbindelse med OnStar i løbet af året – forventeligt klar i Danmark i løbet af sommeren.

 

OnStar bliver udvidet – nu med mulighed for at få hjælp fra en serviceassistent til at booke hotelovernatninger og hjælp til at finde parkeringsområder.

 

AGR certificerede forsæder med massage, ventilation, el-justerbare med hukommelse.

 

LED Matrix forlygter med 16 LED lysenheder – dobbelt så mange LED enheder som matrix lygterne på Astra - i hver forlygte med rækkevidde på op til 400 meter.  Lygterne på Insignia tilpasser lyskeglen til vejens forløb gennem sving, så en større del af vejbanen bliver oplyst når rattet drejes.


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt