|
Når den helt nye MINI Countryman kommer på markedet
i Danmark d. 12. februar er der tale om en bil, som
i den grad vil appellere til danske bilkøbere. Vi er
sikre på, at når inkarnerede MINI fans har vænnet
sig til tanken, vil de også kunne trives med den nye
bil. Den har nemlig egenskaber som en MINI skal have
det. Køreegenskaber ikke mindst.
I forbindelse med de første internationale
prøvekørsler, som for Nordens vedkommende fandt sted
på de snoede landeveje mellem Oslo og Golfjell og
sågar også på den store tilfrosne sø midt i
Golfjellet, kaldet Tislejfjord, fik man desuden en
klar fornemmelse af, at den danske MINI-importør
(det er BMW datterselskabet, BMW Danmark, der
bringer bilerne til landet) har truffet de helt
rigtige valg med hensyn til konfiguration af den nye
bil.
Masser af kræfter i alle versioner
Ligesom med de øvrige MINI’er har man fravalgt de
motormæssigt svagere versioner. Det er godt, for en
MINI er beregnet til frisk kørsel, og det kræver nu
engang motorkraft. På de iblandt også glatte norske
landeveje og naturligvis især under de off-road
tests og ”track-tests” på den frosne sø, som var
indlagt i programmet, er firehjulstræklet ”ALL4” en
uomtvistelig fordel. Det samme er vinterdæk og på is
da helst med pigge.
På de punkter adskilte bilerne sig fra dem, man
forventer at sælge flest af i Danmark, for de havde
alle ALL4 og vinterdæk/pigdæk. Men alle var
Cooper-modeller i den ene eller anden form og det
betyder mindst 136 hestekræfter og det er dem, man
satser på i Danmark. Vi prøvede såvel 136-hestes
udgaven med 1,5-liters 3-cylindret benzinmotor (MINI
Cooper Countryman) som Cooper S versionen med
2-liters 192 hestes benzinmotor og 8-trins
automatgear og den selvsamme dieselversion, Cooper
SD Countryman med 190 heste og et overbevisende
drejningsmoment på 400 Nm.
192 hestes benzinmotoren.
190 hestes dieselmotoren
4 cylindre er herligt – 3 OK
Alle tre versioner er hver på deres måde
effektmæssigt velbestykket – men indrømmet, ligeså
meget, som vi kan acceptere en god benzinøkonomi på
18,2 km/l med den mindste af motorerne, sætter vi
pris på den vibrationssvage 4-cylindrede variant med
de 192 hestekræfter – men den koster da også næsten
100.000 kroner mere på danske nummerplader.
På plan og næsten tør asfalt oplevede vi en
forbavsende stor retningsstabilitet kombineret med
den direkte og ligeså forbavsende lethed i styringen
(se videoen her på siden). 136-hestes udgaven kørte
vi ikke offroad. Bilen krænger meget lidt,
affjedringen er spændstig, som det forventes i en
MINI, og i det lys er kørekomforten glimrende.
Elektronisk styret firehjulstræk
I let offroad terræn er frihøjden en afgørende
faktor. Men det samme er firehjulstrækket, der i
princippet fungerer som en forlængelse af bilens
forhjulstræk. Kræfterne føres fra det forreste
differentiale ud til baghjulene via en kobling og
kardanaksel. Elektronikken sikrer, at præcis den
rette portion power leveres til de bageste hjul.
ALL4 blev afprøvet i lettere snedækket offroad
terræn og det kan der ikke sættes en finger på. Vi
valgte, at lade elektronikken i ALL4 samarbejde med
ESC-systemet (MINI kaldes dette DSC) og derpå kørte
bilen næsten af sig selv (se videoen her på siden).
Countryman på glat is
Siden var der mulighed for, at afprøve Countryman’en
på regulær glat is. Tislejfjord’s islag var 70-80 cm
og dermed tilstrækkelig sikkert at udfolde sig på.
På en række køretests kunne man ikke overraskende
konstatere, at bilen styrede meget mere roligt og
derhen, hvor man ville, når al elektronikken fik lov
at blande sig.
Men indrømmet: Sidelæns kørsel er fortsat morsomt,
men faktisk ikke helt let, selv ikke når
DSC-systemet kobles fra og der leveres kræfter i
lige mængder til alle fire trækkende hjul. Men sandt
at sige: Der er en grund til at nogen har opfundet
DSC – det er ikke blot en stor tryghed, men også en
stor bekvemmelighed, når kørselsforholdene og
vejgrebet ustandselig skifter.
 |
