- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First Word Testdrive: KIA Picanto

Pikant og køreglad pigebil


Af Søren Clauding – 31. marts 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KIA Picanto er pigernes bil. I Danmark er 60 procent af de, der køber en KIA Picanto, af kvindekønnet, men, kære mænd, 40 procent er fortsat mænd og der er ingen grund til at holde sig tilbage, for selvom tøserne er vilde med den lille KIA Picanto, er den helt nye minibil så god, at ingen bør holde sig tilbage, hvis de har brug for dens mange fine egenskaber.

 

Og så er den øjeblikkets bedst kørende A-segment bil. Helt markant godt kørende, faktisk. Det afslørede de første internationale prøvekørsler af den helt nye KIA Picanto på bl.a. snoede bjergveje syd for Barcelona i Spanien. På den måde går KIA Picanto hen og bliver en meget komplet bil.

 

Cool, sjov og miljøvenlig

I øvrigt gentager billeder sig i hele Europa, hvor andelen af kvindelige KIA Picanto købere når 62 procent. Hvorfor? Hos KIA selv mener man, at det er fordi kvinder ikke i samme grad lægger vægt på bilmærket, det handler mere om funktion, design og miljø ikke mindst. Det er nøgleord som “cool”, sjov og miljøvenlig, hvorimod en bils robuste fremtoning, familie egnethed og motorkræfter betyder mindre.

 

KIA har da også konstateret, at 82 procent af køberne ikke har hjemmeboende børn, og ikke færre end 85 procent har en høj uddannelse og tilsvarende høj indkomst. Det er mennesker, for hvem et udefinerbart begreb som mærke-værdi er af mindre betydning, måske endda helt uden.

 

Stadig lige kort

KIA har desuden fået bekræftet, at en KIA Picanto især købes pga. dens størrelse, dens udvendige design, dens lave driftsomkostninger og evnen til at komme hurtigt rundt i bytrafikken. Af samme årsag har man valgt, at fastholde eksakt samme udvendigt mål på den nye bil som på den gamle (den måler fortsat blot 3,60 meter i længden), de lave driftsomkostninger står man inde for i kraft en meget god benzinøkonomi (KIA Picanto kan med den mindste motor køre over 25 kilometer på en liter).

 

Og evnerne i bytrafikken underbygges af klassens mindste vendediameter, kun overgået af Renault Twingo og Smart forfour, som har motoren bagi, baghjulstræk og derfor andre udfordringer.

 

Formidabel kabineplads

Samtidig har KIA formået, at give Picanto formidable pladsforhold i kabinen. Bagagerumspladsen er større end i nogen anden af de små biler – også dem, der er større udvendigt, og benpladsen til de tre personer, der må sidde på bagsædet er rimelig.


 


Men det handler også om moderne udstyr og i stadig stigende grad begreber som connectivity og sikkerhed. Samtlige de versioner, der bliver markedsført i Danmark, når bilen lander i løbet af maj måned, vil have automatisk nødbremse, som fungerer helt op til 180 km/t. Og infotainment systemerne er bl.a. brugbare med Apple CarPlay og Android Auto.

 

Prismæssigt havner den nye KIA Picanto formentlig på det niveau, vi kender i dag, med en indstigningspris på lige under 100.000 kroner, vel at mærke for en 5-dørs bil med 5 siddepladser, men priserne er ikke helt færdigforhandlet mellem den danske importør og fabrikken i Korea.


Link til importøren

Andre KIA prøvekørsler – find dem her >>>

 

Læs også:

Ny KIA Picanto: Tøsebil for alle >>>


Onboard videoen viser ikke mindst hvor fabelagtigt den nye KIA Picanto kører og hvordan affjedringen sidder lige i øjet. Sidst i videoen også et par optagelser udenfor kabinen... Videoen kan også ses i Fuld HD.


 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt