- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive:

Peugeot 2008

Fornyet liv i trendy SUV


Af Søren Clauding – 21. maj 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med en ny, mere magtfuldt og potent fremtoning, en ny og kraftigere benzinmotor, nye tekniske muligheder og ikke mindst en forbedret udgave af det såkaldte Grip Control system, der nedbryder grænserne mellem SUV og crossover, tager Peugeot med den opdaterede 2008 kampen op om kunderne i det trendy og lukrative segment for kompakte SUV’er.

 

Hidtil har begrebet SUV mest været brugt om biler med forøget frihøjde og en eller anden form for træk på alle fire hjul. Eksisterede den sidstnævnte mulighed ikke, blev bilen kategoriseret som en crossover. Men Peugeot kalder selv den nye 2008 en B-segment SUV, eller det, vi ynder at betegne en kompakt SUV.

 

Grip Control og automatgear

De har god grund til at kunne gøre det, for det enestående Grip Control system, som kombinerer motorstyring med den elektronik, som håndterer en bils ESC og traction control, er blevet endnu bedre. Peugeot har nu også taget skridtet helt ud, og skabt en variant, hvor det fine automatgear, EAT6, kan kombineres med Grip Control. Resultatet er blevet rigtig godt.

 

I forbindelse med de første internationale af den opdaterede Peugeot 2008, som fandt sted på vejene omkring Valencia i Spanien, havde Peugeot også indrettet en ganske lille testbane, hvor man udnyttede sandet fra den nærliggende middelhavskyst til at demonstrere forskellen på en Peugeot 2008 med almindeligt forhjulstræk og den selvsamme bil, hvor Grip Control fik lov til at vise sig fra sin bedste side.

 

Optimalt med automatik

Vi prøvede det ikke mindst i udgaven med EAT6 automatgearet, som altså ikke tidligere kunne kombineres med Grip Control, og fordi EAT6 i forvejen er temmelig godt til at justere kraftoverførslen til underlaget, opnåede man en helt unik virkning. Fra at snegle sig rundt og målrettet gøre et forsøg på ikke at tabe momentum, for så ville man gå i stå, sikrede Grip Control, at man helt ubekymret og ubesværet kunne køre igennem det ultra-løse underlag. Fremragende.

 

Foruden sand-indstillingen kan der vælges mellem ”sne”, ”all terrain”, en normalindstilling og en off ESP-indstilling, hvor ESP (ESC) er slået fra ved hastigheder op til 50 km/t. Grip Control kan leveres til alle modeller med motoreffekt fra 100 hestekræfter og derover.

 

3 cylindret PureTech

Vil man have glæde af EAT6, får man automatisk en 1,2 liters 3-cylindret PureTech turbobenzinmotor med i købet. Den præsterer udmærkede 110 hestekræfter og er i øvrigt kendt fra det hidtidige modelprogram som en økonomisk og smidig maskine. Også på de snoede bjergveje gjorde netop den kombination sig godt.

 

Hvis man ønsker mere magt over tingene, kan man vælge den manuelle gearfunktion, hvor man skubber gearstangen bagud, når man skal op i gearene, og fremad, når man skal ned i gearene, præcis som i en rallybil. Måske lidt inspireret af den 2008 DKR rallybil, som fabrikken vandt Dakar rallyet med tidligere på året.

 

Endnu flere kræfter

Og så handlede det også om en ny motor, baseret på samme eksisterende 3-cylindrede 1,2 liters PureTech benzin turbomotor. Den er imidlertid motorstyret op til 130 hestekræfter og nok så vigtigt: drejningsmomentet er boostet til 230 Nm ved selvsamme omdrejningstal, som førnævnte leverede 205 Nm ved, nemlig 1750 omdr./min. Det gør den meget smidig og til en meget attraktiv motor.



Motoren bruger dog lidt mere benzin end 110 hestes versionen, men alene ved bykørsel – og det er sandt at sige ikke dér, den rigtigt hører til. Med den maskine i motorrummet når man 100 km/t på 9,3 sekunder – det er 1 sekund hurtigere end med 110-hestes maskineriet. Bilen har som forgængeren en frihøjde på 15,5 cm, men dens gode køreegenskaber håndterer glimrende den kraftigere motor.

 

GT-Line får glæde af kræfterne

Når den nye Peugeot 2008 lanceres i Danmark vil modelpaletten også inkludere den nye kraftigere benzinmotor, men formentlig alene i den såkaldte GT-Line udgave, som er en udstyrsversion med ekstra vægt lagt på sportsligt udseende. Da GT-Line formentlig også omfatter bredere hjul og lavprofildæk, er grundlaget der også for en mere sportslig køreoplevelse.

 

Visuelt har Peugeot 2008 fået front- og bagpartiet fornyet. Der er monteret skærmkanter rundt om skærmene og langs andre af bilens kanter samt aluminiums plader for og bag, med det formål at give bilen et mere SUV-agtigt udseende.

 

Bedre infotainment

I kabinen er det primært forbedrede infotainmentmuligheder, det handler om. Man kan nu anvende MirrorLink og Apple Carplay, og elektronisk tilkøb er bakkamera såvel som en parkeringsassistent. Active City Brake indgår også.



Det hele er bygget op omkring det meget roste i-Cockpit, hvor den centrale instrumentering er anbragt oppe under forruden og derudover har man bibeholdt de øvrige gode egenskaber fra den kompakte SUV, bl.a. et bagsæde, hvor siddepladsen skydes fremad og ned i vognbunden hvorved bagagerumsbunden bliver flad og i ét plan.


Peugeot 2008 GT-Line: Cockpittet.


Og så har Peugeot i øvrigt gjort op med den hidtidige målemetode hvad bagagerums-volumen angår: Hidtil har man benyttet VDA normen, som er baseret på hvor mange 1 liter terninger, bagagerummet kan indeholde, hvilket var 350. Ved at anvende samme målemetode som konkurrenterne, hvor hvert et hjørne i bagagerummet omdannes til bagagekapacitet (populært sagt ved at fylde det med vand og så måle, hvor mange liter der kan være) kommer man op på 410 liter. Nævnes skal også, at bagagerummet er let at komme til, fordi bagklappen går helt ned til bagagerumsbunden og den befinder sig 60 cm over kørebanen.


Andre Peugeot prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også: Peugeot i SUV-offensiv – med realistiske forbrugstal >>>


On-board kørevideo fra de første internationale prøvekørsler af Peugeot 2008. Klik på billedet og oplev køreturen. Fuld HD.


On-board kørevideo, der demonstrerer Peugeots unikke Grip Control - klik på billedet og oplev køreturen. Fuld HD.



Meget hurtige fakta om Peugeot 2008


Introduktion i Danmark: August 2016.

 

Det hidtidige motorprogram udbygges med en ny 1,2 liters turbobenzinmotor, der præsterer 130 hk og et drejningsmoment på 230 Nm ved 1750 omdr./min.

 

Peugeot 2008 introduceres i en version hvor Grip Control kombineres med EAT6 automatgearet.


Link til importøren


Fuld LED forlygter.

 

 

 

 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt