Det lå ligesom i kortene, at Toyota skulle vinde
24-timers Le Mans 2019. Verdens største bilmærke
dominerede sidste års Le Mans, teamet havde allerede
sikret sig verdensmesterskabet i 2018/2019 sæsonen
inden Le Mans,
og egentlig skulle det blot afgøres, hvem af Toyotas
to hold, der skulle løbe af med VM-titlen for kørere.
Det var i det meste af årets Le Mans race
Toyota'en med start nr. 7, kørt af Mike Conway,
Kamui Kobayashi og Jose Maria Lopez, der førte an og
den var det meste af tiden også den hurtigste af de
to hybrid-prototyper.
Alonso
verdensmester på ny
Men i sidste ende blev
det Fernando Alonso, Sébastien Buemi og Kazuki
Nakajima, der ikke bare sikrede sig kørernes
verdensmesterskabstitel, men også sejren i det
berømte racerløb. Først i løbet blev de lidt
handikappet af en aerodynamisk ustabilitet, og i løbet allersidste
fase var det kollegerne, det gik ud over. De fik en
sive punktering og måtte i pit for at skifte dæk.
Her identificerede en sensor det forkerte dæk,
hvilket krævede endnu et pitstop. Da målstregen blev
passeret var afstanden imellem de to biler beskedne
16,972 sekunder - til fordel for Toyota nr. 8.
Dermed kunne
den tidligere Formel 1 verdensmester og verdens
måske allerbedste racerkører overhovedet føje endnu
et træfæ til rækken løbssejre og titler.
Sæsonen
2018/19 var den første og formentlig også sidste
"Supersæson" nogensinde og weekendens 24-timers løb
var den første og formentlig sidste super-finale
nogensinde, fordi verdensmesterskabet nu er lagt om,
så det fremover vil starte om efteråret og slutte
med 24-timers Le Mans midt i juni.
Enestående triumf
At sikre
sig VM-titlen såvel som to Le Mans sejre i samme
sæson var for Toyota en enestående triumf og en
kompensation for de år, hvor de havde hurtigheden og
flere gange var meget tæt på sejren uden at få den.
At onde tunger mener, at de var uden konkurrence, er
unfair.
De seneste års hårdeste konkurrenter
havde, i halen på deres uacceptable opførelse på
dieselmarkedet, valgt at trække sig i Le Mans. Og
tænker man tilbage, vandt Audi seks af deres 13 Le
Mans sejre uden andre fabrikkers deltagelse og det
var der ingen, der dengang nedgjorde.
I år var der seks andre LM P1 deltagere i Le
Mans udover de to Toyota hybrid racerbiler. Tre af
dem nåede målstregen og hér var det russiske SMP
Racing med start nummer 11 bedst, 6 omgange efter de
to Toyotaer.
Alpine genvinder LM P2
LM P2 racerbilerne var ikke i løbet den største
udfordring for LM P1'erne. Sejren gik til sidste års
vinder, en Alpine A470 kørt af Nicolas Lapierre,
André Negrao og Pierre Thiriet. For dem var sejren
formentlig en lettelse, fordi de fjor først fik den
tildelt efter præmieoverrækkelsen, hvor det
hurtigste hold var blevet diskvalificeret.
David Heinemeier Hansson lå længe på 5. pladsen med
tæt kontakt til de forankørende prototyper, men han
udgik klokken 03:30 da gearkassen brød sammen.
David Heinemeier Hansson udgik af sit 8. Le Mans
race fra en stabil 5. plads.
Derved blev bedste danske hold i Le Mans, og dermed
også bedste danske LM P2 hold, High Class Racing,
hvor Anders Fjordbach og Dennis Andersen, sammen med
Mathias Beche fra Schweiz, scorede en flot 16. plads
totalt og 11. pladsen i klassen.
Anders Fjordbach og Dennis Andersen.
GTE
Pro: Ferrari sejr - langt om længe
Efter
få omgang lignede 24-timers Le Mans i LM GTE Pro et
rent dansk opgør mellem Marco Sørensen/Nicki Thiim i
Aston Martin, Jan Magnussen i Corvette og Michael
Christensen i Porsche. Men efterhånden som løbet
skred frem, satte det altid uforudsigelige Le Mans
race sine spor.
Jan Magnussen førte store dele af løbet men endte i
sidste instans på en skuffende 9. plads.
Michael Christensen fik
problemer med Porschens gearkasse, Marco Sørensen
oplevede en voldsom afkørsel i nattens mulm og mørke
og godt 3 timer før løbet var slut, blev Jan
Magnussen først offer for en uheldig position (han
var i pit og sad selv bag rattet), da der blev sendt
en safetycar på banen, han lå da på 2. pladsen lige
i hælene på den Ferrari med startnummer 51,
der siden vandt løbet. Da feltet blev givet frit,
havde han tabt enhver kontakt med Ferrari'en og
satte øjensynlig ekstra fart på Corvetten for at
genvinde det tabte.
Om det var pga. for høj
fart eller for kolde dæk eller andre ting, der
spillede ind, er uvist, men et faktum er det, at han
spandt af banen, ramte barrieren og måtte i pit for
at få udbedret skaderne. Resultat: En mulig sejr var
forvandlet til en yderst skuffende 9. plads.
Michael Christensen verdensmester
Michael Christensen cruisede sin Porsche nr. 92
gennem resten af løbet, blev nr. 10 og vandt sammen
med Kevin Estre verdensmesterskabet i GTE Pro
klassen og blev dermed den første officielle danske
FIA verdensmester i GTE Pro.
Med en samlet
41. plads i mål og 10. pladsen i klassen lykkedes
det "pigeholdet" med Manuela Gostner, Rahel Frey og
ikke mindst danske Michelle Gatting at køres deres
Ferrari nr. 83 i GTE Am klassen fejlfrit gennem det
udfordrende race. Og resultatet kan de bestemt være
stolte af. Det ville enhver Le Mans debutant være,
hankøn såvel som hunkøn. Ingen af de tre piger havde
kørt på banen forinden og de forvaltede deres
muligheder perfekt. |
|
|
|
