- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


2016 Copenhagen Historic Grand Prix:

Motorsporten indtog København


af Søren Clauding - 30.-31. juli 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I hård kamp mod Grøn Koncert, cykelløb og uforudsigeligt vejr formåede arrangørerne af Copenhagen Historic Grand Prix endda at tiltrække et stort publikum til begivenhederne på Bellahøj Park. Deltagerne bød publikum på et godt show og ikke mindst Race for Riget var underholdende pga. et flot felt af moderne supersportsvogne af den slags, man ikke hver dag ser i København og i hvert fald ikke for fuld udblæsning. Vi har samlet lidt visuelle indtryk fra årets løb.


Young Driver Aston Martin teamejer Jan Struve sammen med Nicki Thiim. Sidstnævnte kørte Struves Koenigsegg i Race for Riget.


Thomas Wulff kørte ligeså meget sidelæns som ligeud i BMW's M2'er.


Erik Høyer er et stykke levende motorsportshistorie med sine 77 år, still going strong.


Nissan præsenterede Juke R 2.0 prototypen med 600 hestekræfter. Motoren er blevet pumpet yderligere siden vi prøvede den for et par år siden (læs prøvekørslen af af Nissan Juke R hér >>>). Men bortset fra det er bilen den selvsamme. På Bellahøj Park holdt undertegnede dog fri og Marco Sørensen havde Nissan-rattet i sine hænder i Race for Riget, hvor der blev samlet penge ind til Rigshospitalets børneafdeling.


KIA har kræfterne til at overraske, det samme har indehaveren af den danske KIA importvirksomhed, Jac Nellemann, der som promotor for Copenhagen Historic Grand Prix sørger for at der er noget for alle aldre på Bellahøj Park

 


Sådan sker forvandlingen til racerbane: Hellerne regulerer til daglig trafikken på Bellahøjvej, men i CHGP weekenden holder de fri.


Der var køreture i biler for enhver pengepung og en Ford Fiesta RS er nu bestemt ikke langsom. 0-100 km/t på 6 sekunder.

Tom Kristensen overtog kongeværdigheden i Prins Joachims fravær og samlede penge ind til Rigshospitalets børneafdeling i denne potente Audi R8


Porsche fabrikskører Michael Christensen kørte naturligvis Porsche (en GT4 Clubsport) og bidrog til pengeindsamlingen til fordel for Rigshospitalets børneafdeling.


29. juli 2016:


CHGP velkomst på Københavns Rådhus

Uden royalt indslag, da Prins Joachim er til OL og har overladt sin Ford Cortina til Tom Kristensen, smed konferencier Mads Christensen skoene og optrådte for fuld udblæsning i sin velkendte stil, da Københavns Rådhus modtog et lille udvalg af deltagere ved weekendens motorløb på Bellahøj Park. Officiel repræsentant for kommunen var kultur- og fritidsborgmester, Carl Chr. Ebbesen. Et rekordstort deltagerantal skal dyste i weekendens løb, men desværre er Lucas de Grassi faldet på mountainbike og er ude af stand til at deltage. Såvel Tom Kristensen som Jan Magnussen og Michael Christensen er i aktion. Klik på "klassebilledet" fra Rådhuset og identificer selv hvem. der er hvem. Og nej, der er ingen præmie...

 

Carl Christian Ebbesen på Rådhusets talerstol. Bagefter var der...

Fortsættelsen følger i radio interviewet med kultur- og fritidsborgmester Carl Chr. Ebbensen og promotor Jac Nellemann:

Interview med Carl Chr. Ebbesen og Jac Nellemann >>>

 

Mads Christensen.


18. juli 2016


Copenhagen Historic Grand Prix lige om hjørnet

Den store årligt tilbagevendende motorsportsbegivenhed, Copenhagen Historic Grand Prix, er lige om hjørnet. Men pga. skudår er Grand Prix'et, som også i år finder sted på Bellahøj Park racerbanen omkring Grøndalscentret i København, flyttet til sidste weekend i juli måned. "CHGP" har i år bl.a. deltagelse af den 9-dobbelte Le Mans vinder, Tom Kristensen, som tager styrthjelmen ned fra hylden og bl.a. skal dyste i Royal ProAm mod sin tidligere Le Mans Audi team-kollega, André Lottere og far og søn Kurt og Nicki Thiim.

Lyt til optaktsinterviewet med Thomas Wulff hér >>>

CHGP Ambassadør Tom Kristensen sammen med CHGP promotor Jac Nellemann.

 

Kurt og Nicki Thiim deler bil i Royal ProAm.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt