- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nytårsbudskabet 2009:

At tro, forurener formentlig

- at vide, gavner miljø'et... måske


Tekst. Søren Clauding - december 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er meget sjældent, vi politiserer hér på Motorsiden. Det kan godt være, at vi kommer med sarkastisk bemærkning engang imellem, hvad angår brandbeskatningen af bilejerne i Danmark, men meget længere går vi ikke. Det skyldes ikke, at vi ikke har en holdning, men for os er biler og motorcykler på den ene side en passion, på den anden side en vigtig del af danskernes dagligdag. Den forholder vi os til og det er det, der præger Motorsiden.dk.

 

Men nu er det nytår, så nu vil undertegnede holde min egen lille bil nytårstale:

 

I de sidste par år er der nemlig sket nogle radikale ændringer i de generelle holdninger til især biler. Det skyldes den store bevågenhed, klimaforandringerne har fået. Og forstå mig ret: Jeg er meget obs på, at vi skal opføre os miljørigtigt, jeg synes, at alle tiltag, der kan forårsage en reduktion i forureningen, skal der bakkes op omkring. Det gælder selvsagt også den måde, vi lader os transportere på. Nul forurening og anvendelse af vedvarende energi scorer meget højt på min prioritetsliste.

 

Men samtidig kan jeg lide, at holde begge ben solidt plantet på jorden – gerne gennem to eller fire hjul. Og det er ikke rigtigt mit indtryk, at befolkningens meninger og politikernes holdninger er udtryk for, at de gør det samme. For mig handler det ikke om teoretiske hypoteser. For mig handler det om, at skal eksempelvis drivhuseffekten, som er forårsaget af øget CO2 udledning, reduceres, SKAL vi udlede mindre CO2, så skal vi ikke bare TRO, at vi udleder mindre CO2.

 

Forleden kørte jeg i en stor bil med en kraftig 260 hestes motor. Hvis jeg var blid på højrefoden, kørte jeg omkring 10 kilometer på en liter benzin. Jeg har også for nylig kørt en af de super favoriserede småbiler, en bil, der officielt kører 20 kilometer på literen. I praksis kørte den bare kun 13, når jeg vel at mærke benyttede den samme tid til at accelerere til 100 km/t, som når jeg kørte blidt i den store. Og det var mig stort set umuligt, med mindre jeg var en direkte gene for trafikken, at køre meget længere på literen.

 

Den lille bil favoriseres af afgiftslovgivningen – det gør den store bestemt ikke. Til trods for, at benzinforbruget og dermed CO2 udledningen (for de to ting følges fuldstændig ad) ikke var meget forskellig I PRAKSIS. Men politikerne tror, at de gør noget for miljøet ved i den grad at forskelsbehandle bilerne. Den største årsag til, tror jeg, at den store bil trods alt brugte mere benzin, var at den netop VAR stor og dermed tungere. Men en stor bil rummer også plads til flere, den giver mindre stress, fordi komfortniveauet er højere – og den er også mere sikker, hvilket betyder lavere udgift til energi, når vi efter en ulykke skal en tur igennem sundhedssystemet – for nu alene at fokusere på CO2 og energiforbrug, så kan vi tage det humane en anden gang.

 

Og nu tales der om road-pricing, baseret på samme tankegang, som ligger bag afgiftslettelserne til småbiler. Resultatet: De bilister, der ikke er tilstrækkeligt økonomisk stærke til at købe og køre i de større biler, vil vælge småbilerne. Det er OK i mange situationer. Men i mange situationer straffes de, der har brug for store biler, men undgår dem af økonomiske årsager, de straffes unødigt hårdt, fordi de store ganske enkelt ikke er så slemme drenge, som de gøres til. Handler det om CO2 eller drejer det sig i virkeligheden om misundelse og betalingsbalance?

 

I byerne er hastighedsgrænsen som regel 50 eller mange steder efterhånden blot 40 km/t. Ved den fart kører man ikke godt i femte eller sjette gear. Man gearer ned – uanset man kører i en stor eller en lille bil. Og brændstofforbruget pr. kilometer stiger. Dermed slippes der også mere CO2 ud end politikerne tror.

 

Forleden brugte jeg næsten et kvarter på, at køre igennem 12 lyskryds i det centrale København. Der var rødt ved samtlige lyskryds – selvom jeg, mens jeg kørte, ikke engang nærmede mig de tilladte 50 km/t. Strækningen var på bare 4 kilometer. Jeg bestilte groft set ikke andet end at holde stille med motoren i tomgang og siden accelerere let, for derpå at holde stille igen. En bil bruger meget mere brændstof og slipper meget mere CO2 ud under acceleration end når farten er konstant.

Jeg gruer for, hvor meget CO2, jeg helt alene slap ud ved den lejlighed. Og så kommer paradokset: Det var klokken 4 om morgenen, der var stort set ikke andre biler på gaderne end taxi’er, der iøvrigt dragracede fra lyskryds til lyskryds. Så kan man selvfølgelig sige, at det var helt lige meget, fordi vi var så få. Men er der forskel på den CO2, man udleder om natten, og den, der udledes om dagen, opgjort pr. køretøj? Naturligvis ikke, og præcis samme situation oplever man gang på gang også i dagtrafikken, hvor man nusser af sted i 2. og 3. gear og forurener frygteligt – lidt trafikplanlægning ville ikke skade miljøet, måske endda tværtimod. Men det er bilerne og motorcyklerne, der alene får skylden.

 

Hvor vil jeg hen med al det?

 

Jo, for mig ligger løsningerne ikke alene i at reducere CO2 udledningen ved at regelsætte bilkørsel. Faktisk synes jeg, det er en ret resultatløs metode. Jeg kan nemlig stadig standse min bil og gå ind i en butik, hvor jeg i mit forsøg på, at spare penge for at kunne betale for at køre i min bil, køber billige kinesiske varer, produceret på forurenende forældede fabriksanlæg og fløjet hertil i Jumbo-jets.

 

I bilindustrien kæmper man en kamp for at tilpasse produkterne befolkningens holdninger og politikernes fliksflaksede styring af miljøet – som genspejles i bilkøbernes forvirrede valg. Det hele virker på mig som om, at man slår ud til højre og venstre i håb om, at ramme bare en smule rigtigt.

 

Bilproducenterne forsøger på deres side at bygge el-biler, fordi elektricitet i et vist omfang kan skabes via vedvarende energi, så længe vindmøllerne ikke helt tager overhånd.

 

Bilproducenterne forbedrer i én uendelighed de kendte teknologier – for endnu har ingen rigtig løst problemet med effektivt at få kanaliseret vedvarende energi ind i bilerne og motorcyklerne.

 

Hybridbiler kombinerer den manglende bestand af alternative tankningssteder med mindre forurenende elektricitet – endnu kan man nemlig og naturligt nok kun tanke benzin og diesel på en tankstation.

 

Bilfabrikkerne har oven i købet skabt systemer, hvor bremseeffekten, når man skal halte sig igennem Københavns gader en tidlig morgentime, ville kunne blive omdannet til elektricitet, som så siden i et vist omfang ville kunne bruges til at bringe en videre til næste lyskryds. Man kompenserer altså for mangelfuld trafikplanlægning ved at bygge biler, der alligevel skåner miljøet.

 

Sagt på en anden måde: Jeg synes, at bilindustrien gør en kæmpeindsats for at skabe de biler, som vi alle sammen har brug for eller bare har en passioneret interesse for, i ret sikker overensstemmelse med de forvirrede lovgivnings- og holdningsmæssige ændringer, ikke bare i Danmark, men også i det store udland. Jeg synes, at de er ret gode til det, de kommer ret flot i mål, selvom målets størrelse, placering og karakter til stadighed ændres. Det ville selvsagt gå endnu bedre, hvis de kunne baserer deres produktion på virkeligheden og ikke lå under for misforståede opfattelser af køretøjernes funktion i det virkelige liv.

 

Hvis politikernes handlinger og beslutninger og hvis holdningen i befolkningen var baseret på reel viden om, hvordan de motoriserede køretøjer forurener, hvordan køretøjerne forvalter de energiressourcer, de har til rådighed, altså i praksis og ikke bare på et hypotetisk plan, så kunne det være, at miljøet ville få det bedre. Men det kræver selvfølgelig, at man skal skaffe sig reel viden fra den praktiske hverdag og det vil så afsløre, at tingene er mere komplicerede end man umiddelbart troede og så ville man igen opdage, at det ikke er så lige til at lovgive sig eller købe sig til et bedre miljø. Men erkendelse er første skridt – og med en erkendelse af virkeligeheden kunne det måske være, at miljøet virkelig ville få det bedre.

 

Så det er nytårsønsket fra min side hvad angår det, der er min passion og det vi forsøger at formidle til jer hér på motorsiden.dk: Lovgiv gerne og hav gerne meninger og holdninger om bil og motorcykel transport: Men på et reelt grundlag, venligst.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt