- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Chevrolet happening:

Lunch i den friske luft


Tekst: Søren Clauding – september 2008

Fotos. Vivi Siiger - klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frokost oppe under himlen, svævende 50 meter over indsejlingen til Nyhavn i København. Hvad i alverden har det med biler at gøre?

 

Det er godt nok Chevrolet, der inviterede til ”Dinner in the Sky”, eller rettere "Lunch in the Sky" (pga. tidspunktet på dagen og Chevrolet er som bekendt en bil. Men det er ligesom ikke nok.

 

Forklaringen giver Dorthe Elimar Arvin, som er marketingchef hos Chevrolet Danmark og kvinden bag den bemærkelsesværdige aktivitet:

 

”Det er vigtigt, at vi gør op med den gammeldags dogmatiske opfattelse af Chevrolet, som ”den store amerikanerbil”. Næsten alle kender bilmærket, men alt for få ved, at de moderne Chevrolet’er sjældent er særlig store og alle er ret miljørigtige – ikke mindst den helt lille Chevrolet Matiz, der kører over 19 kilometer på en liter benzin,” fortæller Dorthe Elimar.

 

”Dinner in the Sky” går ud på, at et spisebord med plads til 22 siddende gæster samt et par tjenere hejses 50 meter op i luften af en kæmpekran. Hér spiser gæsterne et måltid med den mest fantastiske udsigt, man kan tænke sig, langt hævet over trafikken og den forurenede luft – og uden at miste fornemmelsen af byens puls.

 

”Det er i bund og grund det, Chevrolet gerne vil medvirke til at opnå: At man midt i byen kan spise et måltid uden at være generet af forurenet luft,” siger Dorthe Elimar. ”Og det kræver altså lige nu, at man sidder 50 meter over byens gader, hvor forureningen


 

De skåt-parkerede små Chevrolet'er fylder ikke meget i gadebilledet og de forurener ligeså lidt.

Dorthe Arvin fik idéen til Dinner in the Sky i Chevrolet regie.


 er blæst væk. Kunne det lade sig gøre nede i selve bymiljøet, ville meget være nået.”

 

Da Chevrolet gennemførte deres happening fik et par hundrede københavnere mulighed for at opleve måltidet i luften over Nyhavn. Dels havde Chevrolet inviteret et antal gæster, dels fik forbi passerende mulighed for, at deltage i en konkurrence, hvor der dagen igennem blev fundet vindere, som siden blev sendt højt til vejrs, så de også kunne se lyset og mærke den rene luft.

 

Naturligvis fokuserer Chevrolet på bilkøberne – det er trods alt dem, de skal leve af. Men det ville alt andet lige være rart, hvis ikke mindst politikerne fik øjnene op for, at energi- og miljørigtige biler er at foretrække frem for gamle, benzinslugende og forurenende køretøjer. Afgiftsændringen sidste år favoriserer de ganske små biler og det er isoleret betragtet godt, men ikke godt nok. Selv store moderne biler forurener ikke en brøkdel af det, størstedelen af den forældede danske bilpark er i stand til at præstere og et stort antal danskere kører fortsat i udtjente biler, simpelthen fordi det er for dyrt at købe nyt.

 


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt