- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Racerkører for en dag på Sturup raceway


Tekst: Søren Clauding - oktober 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er muligt at komme til at køre go-kart på utallige indendørs go-kart baner rundt om i Danmark. Lidt anderledes ser det ud, hvis man som menigmand vil prøve at køre på en rigtig racerbane. I Danmark findes der kun asfaltbaner i Jylland. Hér er der til gengæld tre af slagsen – Ring Djursland, Jyllandsringen og Padborg Park.

 

Hér er mulighederne for at prøve at være ”racerkører for en dag” omvendt ret begrænsede. Det har Sturup Raceway gjort noget ved – for hér kan man ganske enkelt melde sig til kurset ”racerkører for en dag”, der finder sted første søndag i hver måned –  og derpå leve drømmen ud og prøve rigtige racerbiler, standardvogne såvel som formelracere.

 

Sturup Raceway??? Det er den nyeste af de danske racerbaner. Problemet er blot, at den ikke ligger i Danmark men i Sverige.

 

”Det er bare slet ikke noget problem,” fortæller Flemming Schleimann, som er daglig leder af den dansk ejede racerbane. ”Sturup Raceway ligger 45

minutters kørsel fra København, vi taler dansk og for den sags skyld har vi også en salgskontor i København, som man kan ringe til, hvis man vil have mere at vide.”

 

Sturup Raceway udmærker sig i forhold til Jyllandsringen og Padborg Park ved at være mere snoet og mere kuperet. Banen har en lang række forskellige sving-formater og sving-kombinationer, der er med til at gøre den til en udfordring for både øvede og uøvede førere.

 

”Udover at deltage i ”racerkører for en dag” kan man f.eks. også købe en time med egen instruktør,” siger Flemming Schleimann. ”Det er der mange nybagte ejere af potente biler, der gør. Eksempelvis havde vi en nybagt Porsche ejer på banen. Han ville gerne lære at mestre sit nye køretøj og han kom direkte fra en Ford Fiesta,” smiler Flemming Schleimann.

 

Link til Sturup Raceway

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt