- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: SEAT Ibiza ST Style 1,6 TDI 90 hk

Praktisk, luksuøs og elegant slider


Af Søren Clauding – januar 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da SEAT Ibiza – den spansk inspirerede svar på VW Polo – i 2012 fik en ansigtsløftning, gjaldt denne naturligt nok også ST-modellen, altså stationcar-udgaven af den kompakte bil. Den er 20 cm længere end hatchback versionen og byder ikke alene på mere plads men også mere elegance, for det er nu engang lettere at skabe en elegant bil, når man har lidt mere plads at gøre det indenfor.

 

Og netop plads er traditionelt set en andet VW-gruppens biler af spansk herkomst’ store styrker. Til trods for at bilen er nydelig og trods alt kun 4,23 meter lang, disponerer man over 430 liter regulær bagageplads – og bagsæderyglænene kan naturligvis lægges ned, så man kan få endnu mere af den.

 

Lægger op til meget

Den allerbilligste Ibiza ST koster ifølge prislisterne 128.000 kroner. Det er en god pris for en rummelig bil, så er det alene prisen, der tæller, får man da meget bil for pengene. Men Ibiza’en, som har køreegenskaber der i det store hele svarer til VW Polo – naturligt nok, når de er bygget på samme undervogn – lægger op til mere. Vi har tidligere prøvekørt Ibiza 5-dørs udgaven med 105 hestekræfter under motorhjelmen, og den havde en ideel kombination af køreegenskaber og fartpotentiale (læs prøvekørsel af SEAT Ibiza 1,2 TSI 105 hk DSG Style hér >>> .

 

En stationcar imidlertid er skabt til dem, der vægter mere plads højere. Den skal kunne bære noget mere og til det er en dieselmotor ofte et bedre valg – i hvert fald hvis man også gerne vil holde brændstoføkonomien lidt i ørene.

 

Slider-motor

Som sådan er det dobbelt interessant at sætte fokus netop på den 90-hestes dieseludgave, disse linjer handler om. Med det maskineri i motorrummet får man udmærkede kørefærdigheder, men også mulighed for at udnytte bilens rummelighed. Motoren trækker rigtig godt over en bred omdrejningskurve – det maksimale drejningsmoment på 250 Nm nås allerede ved 1500 omdr./min. og fastholdes de næste 1000. Det gør det muligt, at komme tæt på det officielle forbrugstal på 23,8 km/l. Og tallet påvirkes ikke så meget af læs i bilen, hvis man fortsat kører bilen med forsigtig speederfod.



90-hestes dieselmotorer er en god motor, men den brummer noget under acceleration. Oppe i fart, og når den holdes konstant, hører man den ikke.

 

Style udstyret er pengene værd

Den prøvekørte udgave var yderligere udrustet med Style-udstyr. Det bringer prisen op på 175.000 kroner – lidt billigere i skrivende stund, hvor der kører nogle kampagner – men da prisen også inkluderer den trækvillige dieselmotor, er den ikke helt hen i vejret. Faktisk får man også for de penge temmelig meget retur.

 

Style-udstyret inkluderer f.eks. 15” alufælge. Det er bestemt ikke dårligt, fordi i kombination med den forholdsvis tunge dieselmotor er Ibiza ST mindre bestemt affjedret end man typisk ville forvente i en stationcar. Det gør kørslen komfortabel og med de lidt større fælge med dæk, der har lidt lavere dæksider, sikres både stabiliteten, styrepræcisionen og altså også affjedringskomforten. Det var fugtigt på vejen i det meste af testperioden, og dér har man især brug for en lidt mere tilgivende affjedring for at have tilstrækkelig fornemmelse af kørebanen. Det håndterede bilen fint.

 

Style-udstyret inkluderer desuden el-sidespejle med varme, læderrat og klimaanlæg. Fartpilot og tågeforlygter med statisk kurvelys hører også med, ligesom elektriske sideruder ved bagsæderne samt tagræling i sølv. Sidstnævnte har kun en optisk betydning, men det harmonerer udmærket med det elegante look.

 

Standardudstyrsniveauet er i forvejen ret højt. Hvis man nøjes med basismodellen, får man både multijusterbart rat, el-ruder foran og centrallås med i købet. På mellemniveauet er den store forskel fjernbetjening af centrallåsen.

 

Skærmen tilbygges

Bagsædepladsen er moderat og meget lig 5-dørs udgaven. Hér stammer den gode bagagerumsplads fra. Og designmæssigt adskiller topudstyrsudgaven sig fra flere af konkurrenterne ved, at den ikke inkluderer en stor skærm i midterkonsollen til styring af mange af bilens funktioner.

 

Det er en klar fordel for det visuelle indtryk, når man sidder på førerpladsen. Kravet om navigation og on-board computer har man så løst ved, at navigation inklusive forberedelse dertil kan erhverves for små 6000 kroner oven i bilens pris.

 

Umiddelbart overraskes man over den løsning. Men udover, at den formentlig var den mest praktiske, nu man havde skabt et instrumentbord uden skærm, er der jo sandt at sige ikke megen forskel på denne løsning og den, man finder i meget dyrere biler, hvor man tilsigtet har anbragt en indbygget ”tablet-computer”, som nærmest skyder ud fra instrumentbordet. Hos SEAT’en er den ikke så stor, på størrelse med en stor smart-telefon, men den er udviklet af Garmin og tilbyder foruden navigation også en række informationer om bilkørslen, og er i øvrigt en berøringsskærm, som er nem at betjene.


Andre Seat prøvekørsler - find dem hér >>>


SEAT Ibiza ST 1,6 TDI i Motorradioen >>>


Klik på billedet og kør med på en kort tur i den velkørende SEAT Ibiza ST Style med 105-hestes 1,6 liters TDI motor.

Kan også ses i Full HD på YouTube >>>


Radioindslag og TV/videoklip vil kunne genhøres og genses på Motorradioen.dk i et års tid efter første offentliggørelse. Videoklippene vil derefter i et vist omfang kunne findes på YouTube.


 


Model:

SEAT Ibiza ST Style 1,6 TDI 90 hk

Listepris:

Kr. 174.900

Motor og transmission:

4 cyl. turbodiesel 1,6 l. 90 hk.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

12,2 sek./ 178 km/t/ 23,8 km/l /109 g/km

Længde:

4,23 m

Bagagerum:

430 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. 15” alufælge. Hillholder. Opvarmede sprinklerdyser. Tågeforlygter med svingfunktion. Fjernbetjent centrallås. Multijusterbart læderrat. Klimaanlæg. El-justerbare sidespejle med varme. El-sideruder for og bag. Fartpilot. Sædevarme. 2 X Isofix.


Link til importøren


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt