- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest:

Peugeot 308 Access Stationcar e-HDi Microhybrid


Funktion og design for alle pengene


Af Søren Clauding – oktober 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke altid det letteste her i verden at gennemskue bilproducenternes modelbetegnelser. Vi har prøvekørt Peugeot 308 Stationcar – og minsandten om ikke den havde modelbetegnelsen ”SW” på bagklappen. Men da ”SW” iflg. prislisten er en anden variant, er forskellen så ens?

 

Efter en smule research er forklaringen: Stationcar betegnelsen er udtryk for modellen uden panoramaglastag. ”SW” inkluderer panoramaglastag. Dertil kommer forskelle i udstyrsspecifikationerne – stationcar varianten har groft sagt mindre udstyr end ”SW”.

 

Miseren er fransk…

Hvorfor var der så et ”SW” emblem på stationcarmodellen? Fordi man hos Peugeot i Frankrig ikke skelner på samme måde og derfor kommer der iblandt stationcars til Danmark med SW-emblem på bagklappen. Man kan med andre ord ikke altid skue hunden på hårene.



Emblem eller ikke emblem. Den prøvekørte modelvariant var en stationcar. udstyret med Peugeots nye mikrohybrid teknologi og en 6-trins manuel gearkasse samt Acces udstyr til en samlet pris af 253.000 kroner. Den billigste 308 Stationcar har en 1,6 liters 120 hestes benzinmotor under motorhjelmen og koster 225.000 kroner. Den går 15,6 kilometer på en liter benzin hvilket jo ikke er langt i sammenligning med de 22,2 kilometer en mikrohybrid kører pr. liter dieselolie. Om det retfærdiggør prisforskellen beror på den enkelte ejers kørselsbehov.

 

Eminent aerodynamik

En af grundende til den gode brændstoføkonomi (15,6 km/l er nu også udmærket blandt benzinbiler) er en fremragende aerodynamik. Luftmodstandskoefficienten er blot 0,28 – det er pænt for en mellemklassebil, der måler 4,5 meter i længden. En anden grund er den særlige mikrohybrid teknik, hvor bilen under deceleration opsamler energi, som siden benyttes i accelerationsfasen. Umærkeligt, andre steder end på udgiftskontoen til brændstof.

 

Maskineriet går helt i tråd med Peugeots tradition for at bygge fine dieselmotorer. Og selvom præstationstallene (0-100 km/t på 11,9 sekunder) ikke skaber associationer til racerbiler, er et maksimalt drejningsmoment allerede ved 1750 motoromdrejninger/minut med til at gøre kørslen livlig ved dansk by- og landevejskørsel. Medvirkende er naturligvis også det ekstra skud energi ved lav fart, som mikrohybrid teknologien bringer med sig.



Blødt affjedret

Hvad køreegenskaberne angår, blev vi en smule overraskede over en forholdsvis blød affjedring. Det betyder stor kørselskomfort men også ringere køredynamik end forventet. Styre- og svingegenskaberne er udmærkede, men dynamisk kan man ikke kalde bilen. Det er måske heller ikke det, der står højest på prioriteringslisten, hvis man vælger en 308 Stationcar ud fra funktion og design.

 

Peugeot 308 Access Stationcar er det nærmeste man kommer en basis 308’er og med stationcarbetegnelsen findes den kun i Access-varianten. Trods det basale er udstyrsniveauet ganske godt. Aircondition med køl i handskerummet er standard, det samme en f.eks. sædevarme, fartpilot og multijusterbart rat. Også elektriske sideruder i forreste sidedøre samt tågelygter både foran og bagtil hører med i basisudstyret.



Overbevisende pladsforhold

Men på ét punkt overbeviser den enhver tvivler: Bagagepladsen! Den er overvældende stor, bilens ydre dimensioner taget i betragtning. Ikke mindre end 674 liter bagageplads, som endda kan udvides til 2,1 kubikmeter når bagsæderne lægges ned, gør den til en regulær familiebil. Og vi mente familiebil – ikke familiecontainer, som det er populært at kalde de meget funktionelle familiebiler. Peugeot 308 Stationcar ser nemlig også ret godt ud.


 


Model:

Peugeot 308 Access Stationcar e-HDi

Listepris:

Kr. 252.990

Motor og transmission:

4 cyl. Common-rail turbodiesel 1,6 l. 112 hk. 285 Nm/1750 omdr./min.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

11,9 sek./ 185 km/t/ 12,2 km/l /116 g/km

Længde:

4,5 m

Bagagerum:

674 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. 16” stålfælge. Multijusterbart rat. Aircondition med køl i handskerum. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for. Fartpilot med fartbegrænser. Sædevarme. 2 X Isofix. Tagræling.


Link til Peugeot importøren


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt