|
Vi har tidligere været over den tyske grænse med en
Opel Insignia Sports Tourer med 140-hestes
dieselmotor. En udmærket og ikke mindst
brændstoføkonomisk god løsning. I mellemtiden har
Opel udviklet en ny 170 hestes diesel, som bl.a.
inkluderer den såkaldte AdBlue teknologi, som
reducerer de skadelige NOX partikler i
udstødningsgassen med op til 90 procent.
Den har vi også tidligere stifter bekendtskab med,
men det var ganske kort - det var det bestemt ikke
denne gang.
3000 kilometer
Foran os var på ny en langtur. 3000 kilometer gennem
Europa med halvdelen tilbagelagt på tyske autobahns.
Opgaven var naturligvis først og fremmest at
konstatere, om man funktionelt kunne mærke nogen
forskel på den nye AdBlue motor i sammenligning med
andre dieselmotorer.
Det spørgsmål kan besvares meget hurtigt: Vi kunne
ikke mærke nogen sin helst forskel, hverken ved
topfarten på 220 km/t eller under accelerationen.
Sådan!
Bekymringsløs kørsel
Til gengæld kunne vi konstatere, at den nye diesel
har mange gode egenskaber. Den er meget smidig, også
uden for omdrejningsområdet, hvor det det maksimale
drejningsmoment topper ved 400 Nm mellem 1750 og
2500 omdr./min. Det gør en langtur ekstra
afslappende, fordi man egentlig kører ret
bekymringsløst.
Den er desuden utrolig lydløs. I hvert fald hører
man ikke meget til den i kabinen, heller ikke ved
høj fart, hvilket måske ligeså meget kan tilskrives
en god isolering og et lavt vibrationsniveau.
Økonomien står distancen
Brændstoføkonomien er officielt angivet til 22,2
km/l. Det er man forbavsende tæt på ved varieret
landevejskørsel med op til 100 km/t. Kørte vi rigtig
hurtigt steg forbruget naturligvis, men overraskende
nok landede det omkring 16 km/l og på ”etaperne” ved
mere moderat motorvejstempo var vi oppe i nærheden
af de 20 km/l. Det var ret gode forbrugstal.
Langturstesten gav indblik i flere andre forhold,
som ellers kan være vanskelige at identificere. Ved
topfart bliver en bil ofte lidt let i forenden, især
under acceleration. Det skyldes, at en bil løfter
sig fortil, når der accelereres og ved høj fart
ledes luften da i højere grad ind under bilen ude
fortil og det bevirker yderligere et løft.
Aerodynamisk vellykket
Det har Opel håndteret ved, dels at hindre (gennem
især den bageste affjedring, fornemmer vi), at bilen
løfter sig særlig meget. Dels gennem formgivningen
af frontpartiet at føre vinden langs vognsiderne og
hen over fronthjelmen. Bemærk på billederne hvordan
fronten er formet, så den på det nærmest skovler
vinden væk. Det fungerer rigtig godt og Insigniaen
er meget stabil ved høj fart.
I øvrigt bidrager stationcarformen formentlig også
til stabiliteten. Det samme gør 18” alufælge. vi
frygtede for fast nærkontakt til asfalten, men på
jævn asfalt er et intet problem.
Fin fartpilot
På langturen glædes man over en god fartpilot, der
”husker” indstillingen, også selvom man skifter
gear, og automatisk accelererer til den indstillede
hastighed, når der igen er træk på. Den er let at
betjene via knapper på rattet.
Vi gætter på, at enhver vil kunne finde en god
siddeposition. Og har man brug for en pause, er det
herligt, at et enkelt træk i et greb på siden af
forsæderne gør det muligt at lægge ryglæne ned. Og
ligeså, når de skal op igen.
Lys og tydelighed
Xenon-lyset er effektivt og det ikke alt for gode
udsyn bagud kompenseres der for vha. et godt
bakkamera og den tydelige 8” skærm, som den
prøvekørte bil var udrustet med. En del af udstyret
var dog ekstra. Udgangspunktet var Cosmo
udstyrsvarianten til 515.000 kroner. Oven i det
havde Opel moneret for 112.000 kroner ekstraudstyr.
Men så var man også godt kørende.
Instrumenterne og 8" skærmen er meget tydelige og
letlæselige. Det betyder meget, især ved høj fart.
Læderindtræk til 21.000 kroner og navigation til
godt 15.000 kroner kunne vi godt undvære
(navigationen, som kan styres fra en slags touchpad,
placeret lige ved gearstangen, blev vi aldrig dus
med). Men nøglefri start og oplåsning af dørene er
mere end de 4.900 kroner værd, som prisen er.
Fastgør man nøglen til en key-hanger og fastgør man
key-hangeren til f.eks. en buksestrop, kan den blive
der indtil man skifter bukser. Og risikoen for at
tabe nøglen er miniminimal.
Ude bagtil
I bagagerummet finder man et heldækkende
bagagerumsdækken af rullegardintypen, som hindrer
indkik. Hvis nogen, til trods for at de ikke kan se,
om der er bagage, vælger at bryde ind i bilen er et
godt forslag, hvis den mest værdifulde bagage er
sikret i aflåselige kufferter, fastgjort til de
fastsurringsøskner, der findes i bagagerummet, med
en kæde-kodelås. Så er det ikke så lige til at
stikke af med bagagen.
Opel Insignia Sports Tourer 2,0 CDTI Cosmo hører til
den slags biler, man kommer til at holde meget af på
en langtur, fordi den er så gennemarbejdet god. Den
nye motor forstærker indtrykket og når man snegler
sig gennem Paris, kan man glæde sig over, at man i
hvert fald ikke sender en masse skadelige NOX’er ud
i den luft, som menneskene indånder. Det er egentlig
en ret god følelse.
Der er en kolossal åbning til bagagerummet og når
bagsæderyglænene lægges ned, har man et næsten plant
bagagerumsgulv.
 |
Biltest:
Opel Insignia Sports Tourer 2,0 CDTI 170 hk Cosmo
