- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Opel Agila 1,2 Enjoy

Glæden ved en lille pigebil


Tekst: Søren Clauding – august 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Glæden ved en lille bil oplever man i Opel Agila Enjoy. Selvom Opel benytter den samme udstyrsbetegnelse på andre og større modeller, kommer den rigtig til sin ret hos den nye lille Opel.

 

Agila er endnu mindre end Opel Corsa, meget billigere og en sjov lille sag, som forener køreglæde og fornøjelsen ved altid at kunne finde parkeringsplads – og overskud på bankkonto’en til at shoppe for, når bilen er parkeret.

 

Stil-forskel

Opel lagde for med en overraskende lav pris på den nye lille Agila. Ligesom forgængeren er den udviklet i samarbejde med Suzuki, som har døbt bilen Splash. Teknisk set er de to biler identiske, men udstrålingen er meget forskellig. Opel Agila har lånt frontpartiet fra Corsa og stilelementerne bagude er heller ikke til at tage fejl af. Selvom Suzuki Splash og Opel Agila i princippet er ens, er de nok mere forskellige at se på end resultatet af andre lignende samarbejder på småbilsmarkedet.

 

Men  Opel lagde ud med at sælge den billigste model for blot 115.000 kroner. Selvsagt fulgte Suzuki efter og der er de to varianter stort set sammenfaldende. Men ligeså snart prisen forøges og man får meget for pengene er der forskel. Marginalt, vil nogen måske sige, men når man nu har valgmuligheden, er det klogt at kikke dem efter i sømmene.

 

Feminin, trendy og elegant

På den anden side tror vi nok, at de fleste vil vælge med hjertet. Er man til den elegante, det trendy og måske også lidt femmine – uden at undertegnede dog følte sig stærkt belastet i testperioden – er Agila sagen. Den sjove, det ungdommelige og sprælske udtryk finder man i Splash. Herefter er det blot at vælge, damer og herre – eller piger og drenge!

 

Den prøvekørte model var udstyret med en 1,2 liters 4-cylindret motor. Den koster 145.000 og det er jo noget mere end den billigste model. Prismæssigt ligger Opel Agila (og Suzuki Splash, som holder nogenlunde samme prisniveau) her mere på niveau med, hvad man kan forvente af en bil i den størrelse og den er mere lige med konkurrenterne.

 

Prisen er OK

Selvom den lille model med 3-cylindret motor økonomisk er et scoop, er 145.000 kroner for en Agila Enjoy nu heller ikke en dårlig handel. Man får nemlig meget merværdi for pengene, ikke mindst i form af det helt nedfældelige bagsæde, hvor man opnår plant bagagerumsgulv – modsat den billigste udgave (som Opel i øvrigt kalder Essentia), hvor siddefladen på bagsædet ikke følger med fremad og bagagerumsgulvet derfor ikke bliver plant.

 


 

 

Bagagerummet indeholder en dobbeltbund og nedenunder boksen i det underste rum finder man et nødreservehjul.

 

 


 

Og så er benzinmotoren også et scoop. Den er en 1,2 liters maskine, der yder 86 hestekræfter og går over 18 km/l – i praksis, vel at mærke. Vi har tidligere prøvet Suzuki Splash med dieselmotoren (læs hér>>>), som på papiret skulle køre 22 km/l. Vores erfaring var snarere i nabolaget af 17 km/l – med 1,2 liters benzinmotoren er man altså i praksis meget tæt på den brændstoføkonomi, som burde være dieselmodellens største styrke. Da dieseludgaven er både dyrere i anskaffelse og i løbende afgift og ikke byder på nævneværdig bedre driftsøkonomi er benzinmodellen klart at foretrække.



Lettere omkring hjørnerne

Man får nemlig yderligere en fordel med i købet og den er rigtig væsentlig, især hvis man køber Opel Agila som en pige-bil. Dieselmodellen er omkring 100 kg tungere end benzin-varianten. Det meste af den vægt ligger direkte på forhjulene og det kan mærkes, især rundt i snævre kurver, omkring hjørnerne i bytrafik og under parkering. Stort minus til diesel’en, stort plus til benzinversionen.

 

Desuden er benzinmotoren støj- og vibrationssvag, om end den selvsagt mangler noget af det bundtræk, som kendetegner diesel’en (og som formentlig er synderen i brændstofforbruget, fordi man får lyst til at benytte sig af det).


Model:

Opel Agila 1,2 Enjoy

Listepris:

Kr. 144.900

Motor og transmission:

4 cyl. 1,2 l. benzinmotor. 86 hk – 114 Nm v 4400 o/min.

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/ brændstoføk/ CO2 udledning:

12,3 sek/175 km/t/

18,2 km/l 131 g/km

Længde:

3,74 m

Bagagerum:

225 liter

Diverse.

ABS med EBD. ESP med TCS. EBA. 6 airbags. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder. Højdejusterbart læderrat. Dobbeltbund i bagagerum.


Sikkerhedsselen til det midterste sæde bagi (som sjældent vil blive brugt) hænger umotiveret ned fra loftet.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt