|
Om det er officielt eller ej: Lexus har med garanti
sigtet direkte på BMW M3 (læs vores M3 test her>>>),
da man skabte IS F. Den har samme størrelse som BMW’en, men præstationerne er alle en smule bedre.
Og så er Lexus det, man bedst kan kalde en
komfortabel fartmaskine. Mon ikke ”F” står for
”Fart” – eller måske blot ”Fast”???
IS F er udstyret med en 5-liters V8, der yder 423
hestekræfter. Den har otte gear og kan ved fornuftig
kørsel præstere 8,8 km på en liter benzin – det er
alt sammen en smule bedre end M3.
For dem begge gælder imidlertid, at det sidste i
denne verden, man har lyst til, er at køre
fornuftigt, når man har sat sig bag rattet. Gør man
det ikke, får man et klip i kørekortet, inden man er
kommet i tredje gear. Så vi gjorde det eneste
fornuftige: Vi slap Lexus IS F løs på Sturup Raceway
i Sverige.
Soft og anmasende
Uden at dette skal ende i en sammenligningstest, er
den største forskel på M3 og IS F måske, at Lexus’en
fornemmes lidt blødere end M3. Undervognen fornemmes
ikke helt så stram – uden at vi i øvrigt har
afprøvet M3 på Sturup, desværre. Overraskende, fordi
monster maskinen ude bag den anmassende
spoiler-beklædte front lægger så meget op til ”race
alike” kørsel, at man vanen tro forventer en bil,
hvor fjedrene er så stramme, at det i bogstaveligste
forstand er en rystende oplevelse.
Sjovt nok virker Lexus IS F på landevej dog
forholdsvis stram, men ikke ukomfortabel stram. Men
ved ekstrem fart virker den blød – og vi siger ikke
”for blød” – det er formentlig resultatet af et
nødvendigt kompromis. Lexus er en luksus bil –
uanset F-versionen lægger op til race.
Buldrende kraftværk
Køreoplevelelsen er dog unik. Det buldrende
kraftværk sparker så meget derudad, at trykket bagi
er en stor del af fornøjelsen. 0-100 km/t på 4,8
sekunder (1/10 bedre end M3 – det skulle lige med).
Topeffekten opnås allerede ved 6.600 omdr./min. og
topfarten er 270 km/t, men der skal flyttes tæt ved
2 tons, så sidstnævnte nåede vi ikke på Sturups
snoede layout.
Vi nåede heller ikke, at lægge bilen sidelæns gennem
kurverne. Det havde ikke været noget problem, hvis
vi havde slået ESP’en fra (især ikke fordi dele af
asfalten var fugtig, så det havde ingen formentlig
havde været særlig glad for – autoværnene står
faretruende tæt på racerstriben). Men sandt at sige
er ESP systemet – som desuden kan gradueres i
reaktionstid – så velfungerende, at fornøjelsen var
meget større ved at benytte det end et møde med
autoværnet havde været.
Super ESP og penge ejere
Dermed sagt at Toyota/Lexus, som i forvejen har
skabt nogle af de aller bedste ESP-systemer, med
F-versionen har gjort det muligt, at håndtere selv
så vanskelige kørselsforhold, som ustandselig skift
mellem tør og fugtig asfalt byder en. Oven i købet i
en bil, som vi alt andet lige ikke fik spolet alle
de ønskelige omgange ind med. Det er bare suverænt.
 |
