- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Langturstest: Kia Sportage: Den ultimative langtursbil?


Af Søren Clauding – august 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da Kia introducerede den nye Kia Sportage tog man syvmileskridt hvad designet angår. Og man skabte en ny biltype – en cross utility vehicle – hvilket i sig selv kræver en god portion selvtillid at gøre. For holder den nu i fremtiden…?

 

Vi har tidligere prøvet den nye Sportage (læs her>>>) og designmæssigt holder den. Brugsmæssigt er den ingen revolution, men en god kombination af det bedste fra flere verdener. Det fungerer i hverdagen, men hvordan fungerer det på langturen/ferieturen.

 

Vi sendte Sportagen ud på en længere tur gennem det europæiske landskab, dels for at afprøve bilen væk fra hverdagsvejene, dels for at omprioritere opfattelsen af behovet udstyr, som naturligt nok er væsentlig anderledes på en langtur end i dagligdagen.

 

Let at spotte

En designmæssig feature er ikke bare en iøjefaldende form. Sportagens højde viste sig at være en unik fordel på de kæmpemæssige parkeringspladser foran de store indkøbscentre. Og ikke mindst den prøvekørte bils farve. Når man kommer ud af centret spotter man lynhurtigt bilen, fordi den stikker op over de andre og har en farve, der er ret usædvanlig. Hvem tænker over det i dagligdagen…

 

Nøgleløs betjening er også en brugbar luksus. Har man begge hænder fulde med bagage eller indkøb, er det en stor fordel ikke at skulle have hænderne i lommen for at fiske fjernbetjeningen op. Berøring af dørgrebene – også under bagklappen – klarer opgaven.

 

Slipper for blink

Diodelys som kørelys er en anden feature, som ikke bare er smart at se på. Aldrig har så få modkørende blinket af os på en køretur i en dansk bil med kørelys i udlandet. Lyset har formentlig sin effekt, men provokerer ikke til at give signal om at vi har lyset tændt i lande, hvor det ikke er sædvane.

 

Kia Sportage er født med større frihøjde. Det giver mulighed for at bevæge sig ind på markveje, skov- og bjergveje, hvor frygten for at køre fast normalt ville afholde en fra at færdes. Og den uro, som en større frihøjde normalt vil forårsage ved høj fart på tyske autobahns, er der kompenseret for gennem brede dæk (som i øvrigt også er en fordel, når man f.eks. kører på stenet underlag, hvor en bred trædeflade fordeler trykket på dækkene og mindsker risikoen for punktering).

 

Plads og funktion

Sidstnævnte er også nødvendigt, for Sportagen er ikke udrustet med reservehjul, alene et lappekit. Det er en stor fordel, fordi pladsen under bagagerumsbunden i det forholdsvis rummelige bagagerum nu kan benyttes til bagage. Men hvis en punktering opstår, og lappekittet ikke kan klare opgaven, må man se i øjnene, at turen bliver det meste af en dag forsinket.

 

Sidespejlene på en Sportage kan klappes ind og har dermed nemmere ved at ”overleve” den tætte kørsel, som ofte finder sted i snævre gader i de små bjergbyer. Og ude bagtil er en højt opslående bagklap super, når det regner – foruden at bagagen er nem at få ind i bagagerummet. Den er siden afskærmet fra nysgerrige indkik vha. et næsten heldækkende bagagerumsdækken, brede C-stolper og tonede ruder, der eliminerer den sidste mulighed for at friste indbrudstyvene.

 

Panorama glastag

Bagsædepladsen er storartet og det har stor betydning på langturen. Det samme har det, at der er højt til loftet. Loftsbeklædningen er imidlertid sort. Det giver en vis ”hule-fornemmelse”, men der kompenseres herfor ved at en del af loftsbeklædningen er et rullegardin. Når det skydes væk, har man udsyn til himlen gennem en stor bred loftsrude – og det giver et herligt lysindfald.

 

Fortil har man også en loftsrude, men den er et regulært soltag, der både kan vippes og skydes bagud (henover bageste loftsrude). I moderne tider erstattes soltag ofte af aircondition, men det er nu en herlig måde at få luft ind i kabinen på og i Kia-tilfældet skyder et ”myggenet” op foran soltaget, når det skydes bagud, så man dels slipper for insekter i kabinen og dels får man mindre træk i nakken.

 

Plads til flasker og småting

Kia Sportage er velforsynet med kop- og flaskeholdere. De findes i hver dør (en fin løsning med skrånende flaskeholdere, som gør at de ikke står og ryster under kørslen), og de findes også i den brede midterkonsol mellem forsæderne. Desuden er der køl i handskerummet. Super! En fin finesse i dørene er håndgrebene, som samtidig er en lille kasseformet beholder, hvor man kan have småting under kørslen.

 

Hvad dette angårer Sportagen også veludrustet. Gode dørlommer, boks mellem forsæderne, solbrilleholder, stort handskerum (som udgøres af låget til handskerummet og derfor hindrer at indholdet kurrer ud i kabinen under acceleration). Og man disponerer over AUX og USB-stik, så man kan høre sin egen musik uden at medbringe et bjerg af pladskrævende CD’er.

 

Minus sol i øjnene

Solskærmene er forsynet med extendere, som kan skydes ud og dække for solen i de felter i frontruden, hvor en lavtstående sol har det med at placere sig. Når solskærmene er i brug, disponerer man over makeup-lys, som betjenes manuelt, så man selv kan vælge om man vil have lyset tændt eller ej. Sidst men ikke mindst er sædevarme en fortræffelig ting når den mellem- og nordeuropæiske sommer har været som i år…



Under kørslen har forsædepassageren glæde af ”fartgreb” både under loftet og på højre side af midterkonsollen. På bagsædet savner man separate defrostere, men også her har man sædevarme plus net i forsæderyglænene, hvor man kan gemme læsestof og rejsedokumenter. På bagsædet har man glæde af kabinelys anbragt midt i bilen – men man savner læsespots og justerbar høldning af ryglænet.

 

Komfort og økonomi

Under kørslen betyder et lavt støjniveau meget. Det samme gør stabile køreegenskaber og komfortabel affjedring. 117 hestes dieselmotoren formåede at klare turen med et gennemsnitligt forbrugstal på 15 km/l. Det inkluderede kørsel gennem længere tid ved topfart (173 km/t), hyppig bykørsel, konstant brug af klimaanlægget, iblandt også sædevarme, derfor er det helt naturligt og helt acceptabelt at Sportagen ikke kørte de foreskrevne 19,2 km/l. Og rart er det, at man kan følge med via board computeren.

 

Den ikke voldsomt kraftige dieselmotor viste sig at være tilstrækkelig trækvillig ved lav fart – og det er i forvejen få steder efterhånden i Europa, at man kan bruge en bil, der kører hurtigere end 130 km/t.

 

P-hjælp

Udsynet bagud er ikke det bedste. Det har Kia så kompenseret for vha. p-sensorer. Dejligt, når man er tvunget til at bakke i ukendt terræn. Og på elektroniksiden var regnfølere (desværre) et stort plus. Ved snævre overhalinger af regnspyende lastbiler er det komfortabelt at få tilkoblet viskerne automatisk. Udsynet forud er glimrende og det samme er udsynet til siderne, hvor bilens større højde ofte giver et fint udsyn ud over autoværn – ikke mindst på broer hvor passagererne lige pludselig kan nyde udsigten.

 

Sidst men ikke mindst er 2-zone klimaanlægget en meget stor fordel for personerne på forsædet. Ofte har føreren på en langtur brug for køligere luft end passageren i passagersædet.

 

Konklussion

Kia har bygget en usædvanlig bil ud af velkendt teknik. Det fungerer i dagligdagen og så afgjort også på langturen. Man har virkelig fået kombineret det bedste fra de biler, Sportagen er en krydsning af men mest overbevisende er det, at den forholdsvis store bil opfører sig så økonomisk på en hensynsløs langtur.

Kia Sportage er på de store parkeringspladser nem at få øje på.

 

Stor frihøjde, så man kan køre hvor andre må give op.

 

Sidespejlene kan klappes ind.

 

Solbrilleholder over bakspejlet samt betjening af soltaget. Billedet snyder - loftsbeklædningen er mørk men blev overbelyst af blitz'en.

 

Skrånende flaskeholdere i dørene, så flaskerne ikke står og vipper.

 

AUX og USB stik er standard. P-sensoren kan slås fra, men det er en dårlig idé...

 

6,4 L/100 km svarer til 15 km/l - efter 2500 kørsel.

 

Fartpilot er uundværlig på langturen.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt