- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billedet og se det større


Biltest: KIA Rio 1,1 CRDi Active

Fremragende diesel – men diesel er ikke alt


af Søren Clauding – september 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KIA Rio i Motorradioen


KIA Rio har vi prøvekørt ved et par tidligere lejligheder. En smart og frækt designet bil, der lægger op til at blive kørt dynamisk og optimistisk. Den findes med hhv. en 85-hestes 1,2 liters 4-cylindret benzinmotor og i en stærkere benzinversion med 109 hk (læs testen af KIA Rio 1,2 hér >>>, læs om KIA Rio 1,4 hér >>>). Og så kan man også købe den med en lille 3-cylindret dieselmotor i maskinrummet.

 

Den har vi sat under lup, for det lyder jo om ikke andet brændstoføkonomisk attraktivt, at man kan køre 27,8 kilometer på en liter dieselolie, ja endda 31,3 km/l i den særlige EcoPlus version. De to benzinmotorer klarer ikke meget over 21 (motorerne er blevet optimeret siden vi prøvede dem og Rio’ens benzinforbrugstal er blevet bedre) og benzin er dyrere end diesel. Kører man med dieselmotor skal man imidlertid bøde 2000 kroner om året i ejerafgift – det er 1420 kroner mere end benzin-varianterne.

 

Desuden skal man af med 160.000 kroner for Active varianten med diesel, mens den tilsvarende 85-hestes benziner koster 20.000 mindre. Der skal køres en del kilometer før det regnestykke falder ud til dieselbilens fordel. EcoPlus-versionen findes i en udgave til 140.000 kroner, men da må man give afkald på Active-udstyret.

 

Fremragende diesel

Når det så er sagt er dieselmotoren en fremragende oplevelse. Faktisk er den bedre end nogen anden 3-cylindret diesel vi har prøvet, når man ser på vibrationer og støj. Til gengæld er de 75 hestekræfter trods et drejningsmoment på 170 Newtonmeter over et temmelig bredt omdrejningsområde i underkanten.


Klik på billederne og se dem større


Accelerationstallet taler sit eget sprog: 16,1 sekunder til 100 km/t og vi forestiller os, at det tager en halv menneskealder at nå de 160 km/t, bilen kan køre på toppen. Ved lave hastigheder mangler man dog ingen kræfter og det er bestemt en formildende omstændighed.

 

Brændstoføkonomien

Imidlertid var det for os svært at komme i nærheden af de officielle forbrugstal – hvilket på ingen måde var tilfældet med benzinmotorerne. Det er tankevækkende, for derved er der økonomiske købsargument ved at smuldre.

 

Funktionelt er dieselbilen identisk med de to benzinvarianter. Active udstyret er omfattende og inkluderer aircondition, sædevarme, multijusterbart rat, el-sideruder for og bag, el-sidespejle med varme og den banebrydende 7-års garantiordning – men det gør det også for benzinvarianterne. Det bærer helt klart ikke i retning af dieselbilen.

 

Hårde dæk

KIA har desuden, for at sikre bedst mulig brændstoføkonomi, fjernet reservehjulet og påmonteret dæk med lav rullemodstand på 15” fælge. 15” fælgene burde alt andet lige give komfortable affjedring, men Rio’en er fra fødslen af forholdsvis men ikke ukomfortabel fast. Men den føles fastere og mere ukomfortabel med økodækkene, hvad der kan skyldes en hårdere gummiblanding.


Klik på billederne og se dem større


Vejer man benzin-alternativerne op imod den lille diesel, skal der meget til, før det falder ud til dieselmotorens fordel. Det er synd, for dieselmotoren er som nævnt en ret fin lille motor. Manglen på kræfter er påfaldende – det vil givetvis være anderledes, hvis man lægger den lille diesel i KIA Picanto. I Rio kommer den for meget på arbejde.


Klik på billederne og se dem større

Klik på billederne og se dem større


Model:

KIA Rio 1,1 CRDi Active

Listepris:

Kr. 159.999

Motor og transmission:

3 cyl. 1,1 l dieselmotor. 75 hk. 270 Nm/1500-2750 omdr./min. 6 gear. Stop&Go.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

16,1 sek./ 160 km/t/ 27,8 km/l /94 g/km

Længde:

4,05 m

Bagagerum:

288-923 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. Hillholder. Fjernbetjent centrallås. Aircondition. El-justerbare sidespejle m. varme. Multijusterbart rat. El-sideruder for og bag. Højdejusterbart førersæde. Sædevarme. 2 X Isofix. USB, AUX og iPod. Tyverialarm. 7 års garanti.


Link til importøren


Klik på billederne og se dem større

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt