- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1,2 liters motoren forvandler motorlyden til lyden af en "rigtig motor".


Biltest: Kia Picanto 1,2 Exclusive:

Luksuslyd i luksusmini sætter prikken over i’et


Af Søren Clauding – november 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har tidligere prøvekørt den eksklusive lille Kia Picanto Exclusive (læs om Kia Picanto 1,0 Exclusive hér >>>). Den udmærkede sig ved at være én af de mest eksklusive småbiler på markedet. Prikken over i’et sættes med den 4-cylindrede 1,2 liters benzinmotor, som Picanto’en for blot 8000 kroner oveni også kan leveres med.

 

1,2 liters motoren forvandler nemlig den 3-cylindrede 1-liter motors pludren til ”rigtig motorlyd”. Mere fagligt er der tale om en mere vibrationsfri og stilfærdig motor, om end støjniveauet under acceleration er en af de få ting, som tager lidt af de luksuøse præg ud af Picanto-oplevelsen. Der er trods alt grænser for hvor meget man kan få for de penge, de bliver tilbage til producenten efter at have subventioneret den danske stat.

 

Bedre i harmoni med bilen

Men i Picanto sammenhæng er 1,2’eren virkelig prikken over i’et. Motoren har 16 hestekræfter flere end 1,0’eren. De bruges dels til at sikre en smule bedre acceleration: 0-100 km/t nås på 13,8 sekunder versus 14,5. Den store forskel opleves i et mere konstant træk, der jf. fabrikken (vi har ikke prøvet det), kan få bilen helt op på 170 km/t. Køreegenskaberne vil formentlig tillade det og derved er 1,2-liters maskineriet mere i harmoni med bilen.

 

Benzinøkonomien er officielt en smule ringere end for bilen med den lille motor. I praksis vil man næppe under ens kørselsbetingelser opleve den store forskel, 22,2 km/l versus 23,3. Den er meget godt udtrykt gennem den omstændighed, at går man fra Exclusive udstyret ned til ”Active”-udstyret kan 1,2’eren officielt køre 23,3 km/l. Så stor forskel gør vægten af udstyret og lidt bredere dæk på Exclusive-udgaven. Der kan måske aflæses en smule på brændstofkontoen men ikke på den løbende udgift til staten – den er ens (520 kroner om året) på de to varianter.

175/50-15 hjul er standard i Exclusive versionen. 

 

Varme i rattet, Stop/start (som kan slås fra), AUX, iPod og USB indgange er usædvanligt udstyr i denne bilstørrelse.


Model:

Kia Picanto 1,2 Exclusive

Listepris:

Kr. 135.899

Motor og transmission:

4 cyl. Benzinmotor, 1,2 l. 85 hk. 5 gear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

13,8 sek./ 171 km/t/ 22,2 km/l /106 g/km

Længde:

3,595 m

Bagagerum:

200/870 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 7 airbags. 175/50-15 hjul. Alufælge. Hillholder. Højdejusterbart læderrat. Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås samt nøglefri betjening. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Sædevarme. Varme i rattet. 7 års fabriksgaranti (ell. 150.000 km – fri km de første 3 år)


Link til importøren 


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt