- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Jeep Patriot 2,0 CRD Limited

Bil til både og…


Tekst: Søren Clauding – juli 2008

Foto: Vivi Siiger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeep Patriot var en overraskelse, for det viste sig hurtigt, at den er en bil til både det ene og det andet. Dermed er der lagt kæmpe afstand til det oprindelige og originale Jeep-billede af Willys lille krigs-køretøj fra 2. verdenskrig.

 

Ikke at det var overraskende, at Jeep havde udviklet sig – vi har trods alt tid efter anden stiftet bekendtskab med biler som f.eks. Jeep Cherokee, Grand Cherokee o.lign. Men efter at Chrysler koncernen har samlet kræfterne omkring succes-ikoner som Jeep og Dodge er der meget genbrug – mest på godt og egentlig ikke rigtigt på ondt.

 

Økonomisk

Jeep Patriot er vel egentlig en slags SUV. Men den adskiller sig fra konkurrenterne ved, at den ligner en Jeep med det karakteristiske frontparti og den ikke særlig aerodynamiske form. Allerede hér overrasker den – for dårlig aerodynamik (og det siger vi ikke, at den har – det ser bare sådan ud) betyder i reglen dårlig brændstoføkonomi. Jeep Patriot med den prøvekørte 140-hestes 2-liters dieselmotor kører ikke mindre end 15,2 km/l – ja 18,2 kilometer per liter kan man køre, hvis det blot går ligeud af landevejen. Det er ret pæne tal.



Jeep Patriot kører desuden forbavsende godt på almindelig plan asfalt. Den er både komfortabel og ligger fint i kurverne. Hemmeligheden er bl.a., at den ikke er særlig høj og derfor næsten har tyngdepunkt som en almindelig flad personbil. Men multilink baghjulsophænget har også sit, at skulle have sagt, især hvis man presser bilen ud over skridgrænsen – det klarer den ligeså forbavsende godt som den kører lige ud.

 

God i terræn

Men hvad så, når man forlader asfalten, hjulsporene og prøver den i rigtigt terræn? Ligeså godt! Den har en frihøjde på lige over 20 cm og permanent firehjulstræk, som oven i købet kan låses med spærredifferentiale. Største begrænsning er naturligt nok de standardmonterede asfaltdæk, men selv med dem, tog den godt fat, måske fordi proportionerne – forholdet mellem vægt (1475 kg), motorkraft og hjulstørrelse (215/60-17) er utrolig harmonisk.



Derfor vil en Patriot kunne tilfredsstille de fleste danske kørselsbehov, også de mere usædvanlige. Indrømmet: Det havde vi ikke ventet.

 

Beskeden bagageplads

Svagheder: hvad køreegenskaberne angår ikke mange. Indretningen byder til gengæld kun på begrænset optimering af pladsforholdene eller sagt på almindelig dansk: Der for lidt plads i forhold til bilens størrelse – i hvert fald i bagkabinen. Pladsforholdene på sæderne er OK, men når bagsædet skal forvandles til udvidet bagagerumsgulv, slår man bagsæderyglænene ned og så er den ikke længere. De kommer i plan med den bageste del af bagagerumsgulvet og dermed antydet, at det befinder sig ret højt oppe – på bekostning af rumindholdet.

 

Tallene taler deres eget sprog: 334 liters bagagerumsplads med


 

4-hjulstrækket låses ved hjælp af et forkromet greb i midterkonsollen - elegant!

 


 

bagsæderne i brug i bageste position og maks. 1277 liter når ryglænene er foldet ned – det er mindre end i mange stationcars. Men de kan heller ikke køre off-road og de er ikke en Jeep. En formildende omstændighed er det, at det forreste passagersæde kan foldes ned og dermed giver mulighed for transport af lange genstande.

 

Og så kan rattet kun justeres i højden – men det er fælles med flere andre SUV’er på markedet.



 

Ikon-værdi

Det sidste har stor betydning, for signal værdien i en Jeep er en vigtig faktor. Som livsstilsudtryk er den unik og dermed genopliver den samme ikon-værdi, som Willys havde det i efterkrigsårene og som sådan er Jeep Patriot tro imod sit ophav.

Prisen er for en Patriot er 460.000 for den billigste og 500.000 for den dyreste og der tilbydes ikke andre i Danmark end de to og så med den nævnte dieselmotor. Sat i forhold til rumindholdet er det mange penge, sat i forhold til brugsmulighederne er det en fornuftig pris og sat i forhold til udstyr og signalværdi er det lige før det er billigt. Udstyret er nemlig ret omfattende. I øvrigt kan man også købe Jeep Patriot på gule plader, da er priserne hhv. 285.000 og 308.000 inkl. moms.

 


Modelnavn:

Jeep Patriot 2,0 CRD Limited

Listepris:

Kr. 503.763

Motor/ transmission:

4 cyl. 2-l common rail diesel (140 hk, 310 Nm/1750-2500 omdr./min). Diesel partikelfilter. Permanent firehjulstræk.

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/ benzinøk/ CO2:

11 sek/189 km/t/ 15,2 km/l 176 g/km.

Længde/ bredde/ højde:

4,41 m/ 1,79m/ 1,67m

Diverse:

ABS. ESP. TC. 17” alufælge. 6 airbags. Tagbøjler. Fjernbetjent centrallås. El-sideruder. Højdejusterbart læderrat. Aircondition. Fartpilot. Mørktonede ruder bag. Kompas. Nedfældeligt forreste passagersæde.


Link til importøren


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt