- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Ford Fiesta ECOnetic

Øko Fiesta


Tekst: Søren Clauding – september 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har tidligere prøvet den nye Ford Fiesta i flere afskygninger (Ford Fiesta 1,6 TDCi>>>, Ford Fiesta sammenligning>>>) og sidste kapitel i Fiesta føljetonen indtil videre er den særlige ECOnetic version, som i øvrigt også findes både på hvide nummerplader og papegøje nummerplader.

 

Hvor de øvrige Fiesta modeller er mange og eksisterer i mange motor- og udstyrs varianter, er det meget nemt med ECOnetic: Der findes en 3-dørs til 192.399 kroner, en 5-dørs til 197.402 kroner, begge er de udstyret med en 90-hestes TDCi motor, de kører 27 kilometer på en liter diesel og slipper ved samme lejlighed 98 g CO2 ud i atmosfæren pr. kørt kilometer. Den tilsvarende van (findes kun med fem døre) koster 127.369 kroner, hvoraf de 24.435 kroner er moms. Så er det på plads.



Øko optimering

Grundliggende er ECOnetic udgaven optimeret med henblik på brændstofbesparelse. Der findes en tilsvarende 1,6 liters TDCi motor, men motor styringen

er ændret på ECOnetic, man har gearet bilen højere, så har den side effekt, at topfarten er blevet højere – men accelerationen tager også længere tid, 12,3 sekunder i stedet for 11,9. Der er monteret dæk med lav rullemodstand (som isoleret giver en forbedring i brændstof økonomien på 6-8 procent) og undervognen er sænket, hvorved luftmodstanden er blevet ringere. Desuden har man hældt forbedrede smøremidler i motor og transmission.

 

Det giver en forbedring i brændstoføkonomien, officielt fra 23,8 til de nævnte 27 km/l. Penge, der er værd at tage med, hvis tallet var til at opnå i praksis. Men ved hjælp af Fiesta’ens kørecomputer må vi fastslå, at selv med meget let speederfod og bevidst økonomisk kørsel, var det umuligt at køre længere end 20.

 

Topgear – ej i byen

En del af forklaringen er måske den danske hastighedsgrænse i byerne. Den høje gearing umuliggør, at man kan køre 50 km/t i topgearet. Ved den fart roterer motoren med 1000 omdr./min, det er næsten tomgangsfart og det fornemmes som en rungende, uudholdelig lyd i kabinen – og efterlader ingen chancer for øjeblikkelige hastighedsændringer uden gearskifte, hvilket umuliggør brug af femte gear i byerne.

 

Øko optimeringen af Fiesta ECOnetic gør bilen mindre præcis i styringen og der forplantes mere vejstøj gennem hjulophængene i den sænkede undervogn. Men pga. højere dæksider opleves Fiesta ECOnetic mere komfortabel. Derfor er det lidt et temperament spørgsmål og en virkelig bevidst holdning til, at ville lære at benytte bilen øko-optimalt, som skal være købs grundlaget. Den almindelige Fiesta er sjovere og hurtigere…



 

Van kræver omtanke

Van udgaven har en god signal værdi, som forretningsdrivende vil kunne benytte i deres virksomhed. Bagtil er den indrettet præcis som en af de tidligere gulpladebiler. Det giver 1 kubikmeter plads i varerummet. Og adskillelsen mellem passagerkabine og varerum indebærer, at førersædet ikke kan skubbes så langt tilbage. Prøvesid bilen med omtanke – det er det bedste råd.


 

 


I økonomisk forstand er handlen tvivlsom. Prisforskellen reduceres til nul i løbet af 10 år, fordi den årlige afgift er 6240 kroner højere end på hvidplade versionen. Og så må man antage, at værditabet er større.

 


Model:

Ford Fiesta 1,6 TDCi 3 d ECOnetic

Listepris:

Kr. 192.399 (Van med 5 døre: kr. 127.369 kroner, heraf moms kr. 24.435

Motor og transmission:

4 cyl. 1,6 l. common-rail turbodiesel. 90 hk – 215 Nm v. 1750 omdr./min. Diesel partikelfilter. 5 gear.

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/ brændstoføk/ CO2 udledning:

12,3 sek/178 km/t/

27,0 km/l 98 g/km

Længde:

3,95 m

Bagagerum:

295 liter

Diverse.

ABS med EBD. ESP med TCS. EBA. 7 airbags. Manuel aircondition. Multijusterbart læderrat. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for. Sædevarme. Isofix.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt