|
Vil man billigst muligt til en VW T-Roc, kan man
slippe med små 250.000 kroner. Men vil man have fuld
power på Roc’en, så lægger man 130.000 oven i, og så
får man også masser af udstyr, firehjulstræk,
7-trins DSG gear og for små 20.000 kroner (R-Line
udstyret) yderligere ligner den en racerbil – og er
det langt henad vejen også.
Det sidste er dog en sandhed med modifikationer. Men
landevejsracer, så. I alle tilfælde rokker den ved
100 km/t-grænsen efter blot 7,2 sekunder, og det
eneste man skal gøre er, at træde speederen i bund,
så klarer den potente 190-hestes turbo benzinmotor, dens
320 Nm og 7-trins DSG gearet resten. Jo, man skal
også lige styre, men det er nu ingen vanskelig
opgave.
Sportsundervogn
Den prøvekørte bil havde helt specifikt også en
undervogn med sportsaffjedring til omkring 6000
kroner, og så havde man spenderet 10.000 kroner på
19” hjul i stedet for de standardmonterede 17”
fælge. Dækkene var dog ikke meget bredere end
standardhjulenes 215 mm – 10 mm var der tale om – og
dermed var affjedringen endnu mere spændstig end
ellers. Heldigt, at en T-Roc er født med 16,1 cm
frihøjde, for ellers var den godt nok blevet hård i
betrækket.
VW T-Roc 2,0 TSI R-Line DSG 4MOTION Sport er uden
sammenligning toppen af Roc’en i modelprogrammet.
Maskineriet er velfungerende, smidigt og kraftfuldt.
Faktisk er det så kraftfuldt, at det også giver lov
til at trække en anhænger på 1900 kg. Hertil hjælper
firehjulstrækket naturligvis også – ligesom det
sikrer bilens accelerationsevner. Vi kørte dog ikke
bilen med anhænger, men kunne godt, for den var for
12.000 kroner oveni udrustet med aftageligt
anhængertræk.
Mere power – større vægt
Den megen ekstra teknik vejer. Konkret var den
prøvekørte version 225 kg tungere end den
allermindste T-Roc udgave, og det giver naturligvis
en lidt anderledes føling af vejen. På den ene side
er den mere rolig ved hurtig ligeud kørsel, på den
anden side bruges lidt af den spændstige affjedring
til at holde de ekstra kg på asfalten i hurtige
kurver. Det passer egentlig meget godt sammen.
Dertil kommer en udmærket balance, især når
speederen trædes i bund, hvilket naturligvis
skyldes, at den har det gode vejgreb. Og går man ud
over skrid-grænsen, hjælpes af man til præcis
redning af den indbyggede kontrastyringsfunktion,
som sikrer, at ESP systemet ikke volder knuder, hvis
man lægger bagvognen ud i et sving – hvad man godt
kan, netop pga. firehjulstrækket.
Hurtig og stram
T-Roc i denne udgave er hurtig og stram. Komfortabel
kan man ikke kalde den, for det er den ikke. 7-trins
dobbeltkoblingsgearet kan vi ikke sætte en finger
på, men en meget direkte tilkobling i forening med
de mange kræfter sker lidt i ryk. Det kunne man
måske have styret elektronisk lidt bedre. Det ville
måske på den anden side have koster
accelerationsfart, og det er jo heller ikke
meningen. Oplevelsen var i øvrigt uforandret, selvom
man benyttede nogle af de andre køreindstillinger,
også den særlige sne-indstilling, som alt andet lige
måtte forventes at overføre kræfterne mere blidt.
En topmodel har også topudstyr i alle hjørnerne.
Fortil har den Fuld LED lys, som gør det mere
sikkert at anvende bilens fartpotentiale, når man
skal hjem fra rockkoncerten. Men man skal huske, at
bringe hormonerne i ro, mens man kører, for selvom
nødbremsesystemet også har fodgænger genkendelse, er
det ingen garanti. Alt andet lige er det bedst, hvis
føreren selv undgår at bringe andre mennesker i fare
og dertil kan hun eller han let få assistance af den
adaptive fartpilot. Men er uheldet ude, er
sikkerhedssystemerne ikke at foragte.
I kabinen har man 2-zone klimaanlæg, sportssæder til
at holde fører og passager fast i de hurtige kurver
og en tydelig 8” berøringsskærm, hvortil man havde
spenderet den såkaldte DK navigationspakke, som dog
ikke underbygger dansk tale.
 |
Biltest:
VW T-Roc 2,0 TSI R-Line DSG 4MOTION Sport
