- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Citroën C3 PureTech 110 S&S Sport

Svæver på en sky – C3 til drømmepris


Af Søren Clauding - september 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se videoen og forstår overskriften. Selvom vi kørte den nye Citroën C3 for en brutal, ujævn vej, var det – næsten – som at svæve på en sky. Citroën C3 byder på kørselskomfort i særklasse – og det er ikke opnået på bekostning af kurveegenskaber og stabilitet. Og lige nu sælges den til en regulær drømmepris.

 

Det vidste vi egentlig godt, for noget tilsvarende kunne vi allerede konstatere i forbindelse med de første internationale prøvekørsler. Men de fandt sted på plane og vel-asfalterede veje i området omkring Barcelona i Spanien, så den egentlige dokumentation kunne først for alvor gives, efter at have opsøgt mildest talt knap så tilgivende danske vejstrækninger.

 

110 hestekræfter og ”Sport”

Testen herhjemme omfattede udgaven med 110 hestes 3-cylindret turbobenzin motor i maskinrummet og Sport udstyr. Der var nu ikke noget særlig sportsligt over C3’eren, ikke i traditionel forstand i hvert fald. Sport var ikke engang for alvor genspejlet i udstyret, som dog var omfattende nok endda, til listeprisen på 210.000 kroner (i disse dage skal man jo i øvrigt tage forbehold for prisangivelser, for måske får eventuelle afgiftsændringer indflydelse derpå – men sådan er det jo ret beset altid…).

 

Og præcis i skrivende stund kører der også kampagne på denne version – 160.000 kroner koster den, altså en klækkelig besparelse på 50.000 kroner.

 

Klimaanlæg, el-sideruder for og bag, 7” berøringsskærm, diverse tilslutningsmuligheder plus udstyr, som er inkluderet også på dette allerlaveste niveau: Fartpilot, Sædevarme og fjernbetjent centrallås, skiltegenkendelse og vejstribealarm. Nødbremse er imidlertid ikke en option.

 

Airbumps og to farver

Og så får man airbumps med – de karakteristiske luftholdige stafferinger på dørene, som også kendes fra C4 Cactus – samt valgfri tag-farve, som dog i den prøvekørte kombination ikke var udpræget iøjefaldende: Den sart grønne karrosserifarve og de hvide tag er jo ikke præcis kontrastfarver, hvad billederne her på siden også vidner om.


 

Når himlen spejler sig i bilens farver forvandles den sarte grønne og hvide farve, så de nærmes er blå.


Designet har vi tidligere været inde på og det er bestemt ikke blevet mindre karakteristisk siden første gang. Og dermed ender det hele op i køreoplevelsen.

 

Ultra komfortable køreegenskaber

I vores optik har Citroën modigt valgt at grave tidligere tiders ry for ultra komfortable køreegenskaber frem af image-skuffen. Men det er alene image-skuffen, der har været i brug, for væk er enhver tanke om luftaffjedring og andre af datidens sofistikerede løsninger.

 

I stedet har man anvendt, så vidt vi kan konstatere, den allernyeste støddæmper teknologi med meget lille intern friktion. Den har man optimeret i samspillet med fjedre og styretøj. Resultatet er blevet, at man på én gang har den næsten bløde affjedring, som fornemmes i videoen, og samtidig en meget direkte styring, som på ingen måde bringer bilen i uro.

 

Glimrende styring

Problemet er, at en blød affjedring ofte giver uhensigtsmæssige krængninger og ustabil kørsel ved høj fart. Det sker ikke i C3. Dens direkte styring giver præcise og målrettede retningsskift, uden nævneværdig krængning. Men indrømmet den gokartagtige føling med hver eneste ujævnhed i kørebanen er elimineret. Men spørgsmålet er jo også, hvad man egentlig skal brugde den til – med mindre man kører gokart.

 

15” hjul er standard og derved bidrager de forholdsvis høje dæksider også til affjedringen – og absorberer måske netop de meget små ujævnheder. Trods den vridning, der er i dækkene, styre hjulene ret præcist – men det kan naturligvis forbedres, hvis man benytter lavprofildæk.

 

Støjniveauet er lavt, dels pga., at hjulophængene også opfanger mange af de lyde, der ellers ville forplante sig op i karrosseriet, men også fordi den kompakte motor er temmelig lydløs og godt lydisoleret.

 

Motoren er fin – og sportslig

Fartpræstationerne er det mest sportslige i denne version: 0-100 km/t på 9,3 sekunder er fremragende, men det er en sjov følelse, at køre bilen hurtigt, fordi affjedringen er så meget anderledes. Men bestemt ingen dårlig følelse, skal det tilføjes.

 

Bemærk i øvrigt, at det officielle forbrugstal på 21,7 km/l er bedre end forbrugstallet på 21,3 km/l for den mere effektsvage 82-hestes version. Men om det også er sådan i praksis, skal vi ikke kunne sige, for har man lyst til sportslig kørsel, bruger man også af de 110 hestekræfter og det koster benzin.


 

 

Der skal mere end en gro asfalt til at ryste en C3-

Andre Citroën prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Citroën C3 First World Test >>>


Vi udsætter den nye Citroën C3 for en ægte affjedrings dræber. Se i videoen hvordan det klares. Videoen kan også ses i Fuld HD.


 


Model:

Citroën C3 PureTech 110 S&S Sport

Listepris:

Kr. 209.990. Kampagnepris: kr. 159.990.

Motor og transmission:

3 cyl. turbobenzin 1,2 l. 110 hk. 205 Nm/1500 omdr./min. 5 trins M/T

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

9,3 sek./ 188 km/t/ 21,7 km/l /103 g/km

Længde:

3,99 m

Bagagerum:

300-922 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. Hillholder. Tågeforlygter. Aut. nødbremse. Multijusterbart rat. Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Fartpilot med fartbegrænser. Sædevarme. 2 X Isofix. USB og AUX. Bloototh, MirrorLink, Apple CarPlay. 7” touchscreen.  Regnsensor. Valgfri tagfarve.


Link til importøren


 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt