|
Når Ford præsenterer en ny Mustang, er der dømt
”attention”. Når man oven i købet gør det på toppen
af Empire State Building i New York, er der tale om
top-attention i bogstavelig forstand. I mellemtiden
er bilen kommet ned fra den kendte skyskraber og
ikke mindst er den landet på de danske landeveje –
men også her opnår den masser af opmærksomhed.
Det gør den, fordi den ser fabelagtig ud. Den
udstråler ”hår på brystet” i enhver forstand. Og når
man trykker på startknappen til den 421 hestekræfter
stærke V8 sugemotor og de buldrende vildheste
vækkes til live, river det op i enhver menneskesjæl,
hvis der blot er det mindste stænk benzin i blodet
omkring (sjælen). Og siden udfordrer den nye Mustang
sin fører, så der også dér kræves hår på brystet.
Menneske og maskine i skøn forening.
ESP med begrænset effekt
Det sjaskregnede i meget af den tid, vi prøvekørte
Fords ikon-køretøj. Det afslørede, at selvom bilen,
som det sig hører og bør, er udrustet med Elektronisk
Stabilitets Program, gjorde det ikke meget nytte,
når man trådte speederen i bund i en udforende
kurve. 530 Nm drejningsmoment yder sit til at det
går galt.
Men det gjorde det ikke, om end den første
oplevelse var en smule overraskende. For den nye
Mustang kører så meget bedre end forgængeren, at man
– formentlig også uden hår på brystet – vil kunne
fange bilen og slippe for at knalde alufælgene ind i
kantstenene. Hvis man er lidt hurtig på rattet og
har prøvet det før.
Indrømmet: Vi havde forventet at ESP’en klarede
sagerne, men den ydede allerhøjest et lille bidrag
efter at udskridningen var sat i gang. Konklusionen
er, at en Mustang er en rigtig mandfolkebil, den er,
som den ser ud. Det er i sig selv ret autentisk.
Dertil kommer, at der individuelt kan vælges en
række køreindstillinger, hvor ESP’en bevidst kan
sættes helt ud af spillet…
Det forkerte er sjovt
Med standardindstillingen følger dog rigelig med
spas. Prøver man bilen på grænsen kan man på våd,
ujævn vej forvente baghjulsspjæt op til i nabolaget
af de 80 km/t, der er de lovgivningsmæssigt
fastsatte grænser for at have det ekstra sjovt. På
motorveje er asfalten for god til, at det genereres
af rå acceleration. Og så er der jo bilens unikke
Line Lock, der i al sin enkelthed går ud på at gøre
tingene håbløst forkert – men sjovt er det.
Line Lock er en indstilling, som efter en smule
tilkoblingstid gør det muligt for føreren med let
fod på bremsen at nøjes med at aktivere
forhjulsbremserne. Da en Mustang tro mod
traditionerne er baghjulstrukken, kan man lave
hjulspind og blive ved med det, alt imens man slækker
på bremsetrykket og bilen bevæget sig fremad,
hurtigere og hurtigere, spektakulært og
dækopslidende.
Den ”officielle” begrundelse for systemet er, at man
skal have mulighed for at varme dækkene op, hvis man
vil køre på bane i bilen. Men hvad så med varme i
forhjulene – den skal da også kunne bremse igen???
Morskaben koster penge
Og så koster det dæk i rå mængder. Det koster i det
hele taget at køre Mustang med den store buldrende
V8. Benzinøkonomien sniger sig op på 8,3 officielle
km/l, hvis man kører, som bilen ikke lægger op til.
Faktisk kan man komme helt op på 8,9 km/l, formåede
vi at praktisere. Men det eneste sjov, der var ved
det, var forsøget på at køre økonomisk.
Brændstofudgiften er stor, der skal desuden erlægges
4.400 kroner til den danske statskasse – hvert halve
år, og der skal udskiftes 8 tændrør, hver gang det
skal ske. Til gengæld er den forbavsende lavt
prissat.
Billig at købe, dyr at have
Den prøvekørte topmodel med V8 motoren og
automatgear samt GT udrustning koster 696.350
kroner. Den prøvekørte bil var desuden udrustet for
44.000 kroner oveni, penge, der dækker 19” alufælge,
p-sensorer (herligt, for det 4,78 meter lange
køretøj er ikke helt let at overskue fra
førersædet), Black Raven læderindtræk og klimasæder
(dvs. med både køl og varme – altså ikke
samtidig…), og ”Premium” navigation.
Men stadig er prisen attraktiv for en bil af
Mustang-kaliberen.
Forklaringen kan være, at den helt igennem er
autentisk, også i materialevalget. Den virker ikke
udpræget eksotisk, hvad det angår, men den skal også
kunne håndtere ujævne veje i Texas, såvel som danske
provinsveje – og det kan være en udfordring.
Udmærkede køreegenskaber
I forhold til forgængeren kører den nye Mustang
stabilt, den styrer godt og giver en god fornemmelse
af vejgrebet, også når det ikke er der. Kabinen er
rummelig og man kan være på bagsædet, hvis man ikke
er for fordringsfuld. Bagagerummet på 408 liter er
forbavsende rummeligt og det understreger bilens
alsidighed, selvom der er tale om amerikansk
fuldblod. Desuden er udstyrslisten lang: 2-zone
klimaanlæg, 8 airbags, Xenon forlygter, nøglefri
adgang og start samt Fords avancerede SYNC2
infotainment system udgør blot et lille udpluk af
udstyret.
Men ligesom amerikansk fuldblod ikke trives i
storbyerne kan det samme siges om Mustang. Ved maks.
50 km/t er den en rykkende og ikke særlig styrebar
oplevelse. I storbyerne er dens største fordel dens
tiltrækningskraft på interesse fra begge køn, ung
som gammel. Hvis det er et succes kriterium, er det
opfyldt. Hvis man helst vil leve i fred og uden for
meget opmærksomhed, er Ford Mustang ikke et tema…
 |
Biltest:
Ford Mustang 5,0L TIVCT V8 Fastback Automatic GT
